
BSF søger U13 og U14 cheftrænere
BSF er en af de største og mest traditionsrige klubber indenfor pige- & kvindefodbold i Danmark. Vi arbejder målrettet hver eneste dag, for at sikre den bedst mulige udvikling af alle vores dygtige og engagerede spillere.
Vi søger nu en cheftræner til vores stærke U14-liga 1 pigehold, som kan starte op 1.januar 2023. Holdet består af en god og dygtig gruppe piger, der alle er yderst træningsparate, og brænder for konstant at udvikle sig.
Vi er en veldrevet klub, med en god stab rundt om holdet. Der vil være ugentlige trænermøder, hvor trænerstaben på tværs af alle årgangene i pige-afdelingen sparer og videns-deler med hinanden. Alt træningsplanlægning, registrering og skriftelige kommunikation forgår i XPS sidelines, som er den gennemgående platform i afdelingen og helt central for den løbende evaluering og udviklingen af vores træningsmiljø. Derudover er VEO et værktøj der bruges både i forhold til spiller- og trænerudvikling, er en fast del af alle kampe for vores DM og Liga-hold.
Der vil være en head of coaching, der ofte er med på banen i træningerne og til kampene, ligesom der er god støtte i form af holdleder, målmandstræner, fysisk træner, fysioterapeuter & den generelle øvrige sportslige sektor.
Holdet træner tre gange om ugen, og vil også deltage i enkelte turneringer & stævner hvert år i ind- og udland.
Foruden posten som U14-cheftræner, søger vi i BSF også en cheftræner til vores talentfulde U13-piger, der spiller i Liga-1, og så småt er i transition til at spille 11-mands fodbold efter sommerferien.
Begge hold er i semifinalerne i DBU Sjællands pokalturnering, og der er et stort potentiale i begge trupper, der bare venter på at blive udviklet yderligere.
Du vil modtage tøjpakke, fantastisk personlig og faglig udvikling, godtgørelse samt mulighed for videre uddannelse.
Kunne en af ovennævnte roller have din interesse.?
Så kontakt Head of Coaching Kenneth Nielsen snarest muligt, for at tage en uddybende dialog.
Kenneth kan træffes på 29725001 eller kni@mellemmand.com