U14 Liga 1, PRØVETRÆNING
BSF kan igen kalde sig licensklub og vi glæder os over at være tilbage i toppen af dansk pigefodbold.
Ved den nylige tildeling af pigelicens 2.0 blev klubben tildelt 1½ stjerne og rangeret som nummer 1 i Danmark, en placering vi er utrolig stolte af.
Har du lyst til at prøve kræfter med fodbold på højt niveau og blive en del af et inspirerende og udviklende talentmiljø hos en af de mest traditionsrige klubber inden for pige/kvindefodbold, så er muligheden her.
BSF åbner nemlig for at alle interesserede spillere kan komme og prøve sig af i klubben. Er du fra årgang 2008-2009, så er der mulighed for at komme og være med i løbet af de kommende måneder – vi byder varmt velkommen og tager godt imod alle.
Stolte traditioner
BSF kvinde-pigeafdeling har stolte traditioner inden for kvinde- pigefodbold og har gennem de seneste 50 år haft mere end 100 spillere indenom de forskellige landshold, vi har tradition for at satse på kvinde/pigefodbold og vores hold er højt prioriterede i klubben.
Elitært træningsmiljø
Alle elitehold træner 3-4 gange om ugen og vores trænere har trænerlicenser som lever op til DBU’s krav til licensklubber, derudover er der tilknyttet fysiske trænere, målmandstrænere samt behandler team i form af massør og fysioterapeuter.
BSF har en Head of coaching med international erfaring som blandt andet er ansvarlig for udvikling af, samt sikre en rød tråd i talentsektorens spillefilosofi og spillestilsprincipper fra U14 – U18, herunder ansvarlig for intern uddannelse af klubbens trænere i spillefilosofi m.m. samt en talentansvarlig som blandt andet er ansvarlig for klubbens talentudviklingsprogram, sportslig strategi og HR/personalespørgsmål.
Vi benytter VEO og XPS som en del af talentudviklingsmiljøet til udvikling af både trænere og spillere.
VEO bruges til at filme og analysere kampe og træningspas for at hjælpe både spillerne og trænerne i deres udvikling, brugen af video er et utroligt vigtigt værktøj i vores udviklingsarbejde.
XPS softwaren bruges til udarbejdelse af træning, kommunikation med og mellem ledelse, trænere og spillere m.m.
Elitepiger og uddannelse
Vi samarbejder med diverse uddannelses institutioner og kan derfor tilbyde morgentræning allerede fra 7 klasse og til og med endt gymnasial uddannelse og uddannelse er en naturlig del af udviklingssamtalerne som der holdes 3 af pr. år med den enkelte spiller.
Rejser/ture
Vores klub har fokus på at det sociale og fællesskab skal gå hånd i hånd med det sportslige også på tværs af årgange, hold og køn og hvor der er plads til både breddespilleren og elitespilleren, holdene deltager derfor i turneringer og stævner i ind- og udland.
Optræning
I vores kvinde-pige afdeling fra U13 til Kvindeliga har optræning altid været en vigtig del af den enkelte spillers udvikling, optrænings aftaler sker i samarbejde mellem trænerne på de enkelte hold og spilleren, dog altid med spilleren i centrum og ud fra princippet 25-50-25 som beskrevet I DBU’s holdninger & handlinger.
DNA/værdier:
Vi arbejder med afsæt i følgende DNA/værdier:
Vi ønsker at skabe muligheder for alle piger, der har ambitioner om at spille på højeste niveau.
Vores “fodbolduddannelse” skal hjælpe spillerne med at forstå helheden, herunder fodbold som en del af et ungdomsliv, der rummer uddannelse, relationer m.v. Det kræver overblik, motivation og disciplin at blive elitespiller.
Vores “fodbolduddannelse” skal give spillerne et indblik i kost og ernæring.
Vores “fodbolduddannelse” skal hjælpe spillerne med at forstå, hvordan man agerer som eliteatlet (Team Danmarks lifeskills).
Vi er ambitiøse på pige- og kvindefodboldens vegne, hvilket betyder at vi har et setup, der gør at vi er med i toppen af dansk kvindefodbold.
Vi ønsker en organisk vækst, hvor vi hele tiden udvikler os og ligger nye lag på, både når det gælder det spillemæssige samt rammerne omkring vores elitehold.
Vi ønsker at skabe mulighed for ”lokale” spillere kan få mulighed for at spille fodbold på højeste niveau. Vi ønsker at udvikle lokale rollemodeller der kan medvirke til at en større procentdel af piger i vort lokalområde, vælger at begynde med at spille fodbold.
I BSF har vi fokus på udvikling af spillerne, spillerne får plads til at tage chancer og lave fejl.
Vi sætter en ære i at være ærlige og afstemme spillernes såvel som vores forventninger.
Vi ønsker at være rummelige i vores elite-setup og samtidig have øje for bredden, for uden bredde er der ingen elite
Så har ovenstående givet dig blod på tanden og lyst til at prøve BSF af, så kan du kontakte chef-træneren.
Kontakt:
Formand Jakob Villadsen
Mobil: 20602677
Mail: formand@bsfodbold.dk