BSF lotteri - hjælp os med at hjælpe vores sponsorer

BSF lotteri - hjælp os med at hjælpe vores sponsorer

19. april 2020

Den situation vi står i lige nu, er svær for os alle. En krisesituation, som virker helt surrealistisk med en hverdag, der er markant forandret. Selvom fodbolden betyder meget for os alle, synes den mindre vigtig i denne alvorlige tid. I BSF savner vi fodboldfællesskabet, men mange af vores samarbejdspartnere og sponsorer er truet på deres eksistensgrundlag. Derfor vil vi med dette lotteri, se om vi kan slå to fluer med et smæk, således af vi få en god stemning til de hjemmekampe der forhåbentligt snart kommer, samtidig med at vi støtter dem der støtter os.

Vi har i denne tid brug for noget positivt at se frem til og derfor har vi valgt at lave et lille lotteri, hvor du samtidig støtter BSFs sponsorer.

Præmierne vil være gavekort af kr. 500,- til sponsorer såsom: Ballerup Gokart Center, Sport Direct, Torvet’s Brasserie, Skovlunde Fysiologisk Sportsklinik, Ballerup Centret, Louis Nielsen, Skjold Burne og SuperBrugsen.

Lotteripakkerne fås i 3 forskellige varianter med en billet, der kan bruges til enten en Kvindeliga eller Danmarksserie hjemmekamp. De dyre varianter indeholder selvfølgelig flere lodder og dermed en større chance for at vinde – men vigtigst af alt også en større støtte til vores sponsorer.

 

Jo flere der støtter, jo flere præmier vil der være, så hjælp os med at hjælpe vores sponsorer i denne tid.

Pakkerne købes ved at indbetale på mobilepay 22 88 44

Husk at skriv dit navn på betalingen. Hvis du ikke ønsker dit navn på Facebook, skal du blot tilføje ”minus FB” på din betaling. F.eks.: Peter Jensen minus FB

 

Sammen er vi stærkere!

 

Vigtigt!

Lodder og billetter kan afhentes ved klubhuset torsdage mellem 17:30 - 18:30.

Lodtrækningen vil foregå løbende afhængigt af salget - dog senest 1/7 - og vinderne vil blive offentliggjort på Facebook og ved klubhuset.