Tredje stævne i sæson 19/20
Foto: Daniel Egeberg

Tredje stævne i sæson 19/20

Skrevet af: Kasper Moesgaard Christiansen / Daniel Egeberg
26. november 2019

Søndag d.24/11-2019 var det langt om længe tid, til første stævne på hjemmebane i denne sæson for BSF Powerchair football, hvor BSF havde begge deres hold med.

Vi starter med førsteholdets kampe: Første kamp vandt BSF 1 på godt og hurtigt spil mod Aalborg, her blev resultatet 10-0 til BSF 1. Anden kamp var mod andetholdet BSF 2, og denne kamp bar præg af at spillerne kendte hinanden, så det gik mere ud på at få trænet og afprøvet forskellige taktiske ting, BSF 1 vandt kampen med 7-0. Tredje og sidste kamp for BSF 1 blev
spillet mod ærkerivalerne fra Aarhus 1, og det blev som sædvanlig en spændende kamp, hvor BSF 1 fik spillet en rigtig flot kamp, men det var desværre ikke nok og kampen endte 1-1.

Og så til andetholdets kampe: Første kamp som jo var mod BSF 1, endte som sagt med et nederlag på 7-0. Anden og sidste kamp vandt BSF 2 flot med 8-0 over Aarhus 3.

Næste gang BSF er i aktion er d.25/1-2020 i Vadumhallen, Aalborg, og her er det kun BSF 1 der skal i kamp.