Nytårs Cup for U12 Drenge

Nytårs Cup for U12 Drenge

Skrevet af: Geo Lazarotti
20. december 2019

Der er lagt op til nogle spændende dage med masser af god fodbold mellem jul og nytår.

Det foregår den 28-30 december i Topdanmark Hallen, og har deltagelse af 16 stærke drengehold heraf to fra Sverige og et fra Jylland.

BSF stiller med U12 Talentholdet, som igennem året har leveret det ene gode resultat efter det andet, og det bliver spændende at følge, om de kan gå hele vejen og hive pokalen hjem på hjemmebanen i Ballerup.

Udover en masse god fodbold, er der mulighed for at købe mad, nyde en kop kaffe med lækkert hjemmebag og deltage i et lotteri med mange flotte præmier.

Det er forældre og ledere bag U12 Talent holdet, som arrangerer stævnet og som passer madboder, lotteri mv., og man håber, at rigtig mange vil lægge deres vej forbi stævnet, da alt overskud herfra går til gavn for den videre udvikling af klubbens talentfulde U12 drenge.

Så er skal man have et afbræk fra den stressende tid i mellem jul og nytår er man meget velkommen til at kigge forbi og se noget godt fodbold i Topdanmark Hallen.

 

Læs mere om Nytårs Cup på www.procup.se/cup/33080.htm