September måneds ungtrænerprofil 2026
Foto: Foto: Marius Buch

September måneds ungtrænerprofil 2026

Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup
22. oktober 2026

 ⚽ MÅNEDENS UNGTRÆNERPROFIL - MARIUS BUCH  ⚽

Møde 14-årige Marius Buch, som vi med stor glæde hylder som månedens ungtræner i september! ❤️⚽

Marius har været en del af BSF i fem år og spiller selv på klubbens U15-drenge. Ved siden af sin egen fodbold bruger han også tid på at træne vores U8-drenge. Det betyder, at Marius er at finde i klubben hele 3-4 gange om ugen!


Glæden ved at give fodbolden videre ⚽

For Marius handler rollen som ungtræner især om glæden ved at være sammen med de yngste spillere, følge deres udvikling og dele ud af det, han selv har lært gennem sine år med fodbolden.

Som han selv fortæller, er hans motivation:

”At være sammen med de små, se dem spille og give min viden videre.”

Og netop dét er noget af det særlige ved vores ungtrænere. De kan give deres egne erfaringer og glæde ved fodbolden videre til en ny generation af BSF-spillere.

Når vi spørger Marius om et særligt minde fra hans egen tid som spiller, er svaret enkelt:

Hans allerførste mål for sit hold.

Et minde, som mange fodboldspillere sikkert kan genkende glæden ved!


En vigtig rollemodel for vores U8-drenge ❤️

Vi er utrolig glade for at have Marius som en del af vores trænerteam. Han er med til at skabe gode fodboldoplevelser for vores U8-drenge, og samtidig er han en af de unge spillere, som børnene kan spejle sig i og se op til.

For de yngste betyder det noget særligt at have en træner, der selv spiller fodbold i klubben, og som viser dem, hvad de også en dag kan blive en del af.

Marius er et rigtig godt eksempel på, hvordan vores unge spillere kan være med til at gøre en forskel i BSF – ikke kun på deres eget hold, men også for andre.


Kæmpe TAK, Marius!
❤️

Tak, fordi du bruger din fritid, dit engagement og din glæde ved fodbolden på vores U8-drenge. Vi sætter stor pris på din indsats og er stolte af at have unge mennesker som dig i BSF.

Du er med til at gøre vores klub til noget helt særligt – både for børnene og for fællesskabet! ⚽❤️