Licensstjerner til BSF
Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup02. maj 2023
DBU’s kvinde-elite udvalg har i den forgangne uge uddelt licens-stjerner til klubber i licenssystemet, og endnu engang er vi i BSF at finde i det fine selskab. Vi har fastholdt vores 1,5 stjerne og samtidig fået en masse med videre, så vi kan fortsætte vores store arbejde med at udvikle dygtige pige-fodboldspillere.
I den seneste vurdering er BSF landet på en 10.plads, hvilket er en lille tilbagegang. Det betyder, at vi i den kommende sæson på U16 og U19-niveau vil være at finde i divisionen, som er klubberne fra 9.-16.pladsen i licenssystemet.
Vi vil her være i pulje med Thisted/Thy, Varde, AaB, B93, Team Viborg, Silkeborg og Dalum/Næsby. På U13 og U14-niveau, vil vores bedste hold fortsat være at finde en den bedste Liga-1 række under DBU Sjælland.
Der skal ikke herske tvivl om, at vi i de kommende tid vil arbejde endnu hårdere for at udvikle pigefodbolden i BSF. Nogle af de punkter vi allerede er godt i gang med at implementere og udvikle er;
- Kompetence-træning
- Øget fokus på fysisk træning og skadesforebyggelse
- Udvikle yderligere på vores tekniske curriculum
- Ansættelse af deltids børneudviklingstræner
- Øget fokus på træning og sparring på tværs af pige- og drengeafdelingen
- Matchning for vores ungdomshold mod udenlandske hold på højeste niveau, ved stævner og træningslejre i udlandet
- Samt meget mere
Vi står aldrig stille i vores bestræbelser på at optimere forholdene for vores pigespillere, og vi vil fortsat fremadrettet stræbe efter at være førende indenfor udviklingen af pigefodboldspillere på Sjælland.