Foto: Lars Sabroe
BSF Women klar til sæsonstart
Skrevet af: Thomas Maale12. august 2026
BSF Women’s sportschef Thomas Maale kommer her med sine ord på den kommende sæson
Vi går en spændende sæson i møde i BSF på vores Kvindesenior hold. Vi har fået tilgang af 7 spillere som både er kommet udefra og blevet rykket op fra vores eget akademi. Tilgangen af de nye spillere har været med til at løfte niveauet til træning og kamp, hvor vi har vist gode takter og blandt andet spillet lige op med hold fra B-ligaen.
Det overordnede mål med sæsonen er fra klubbens side en oprykning til B-ligaen. Med den trup som vi har sammensat og den rutinerede trænerstab vi har, så er det et realistisk mål som vi skal sætte os. Vi glæder os til at komme i gang med sæsonen, som vi åbner med en pokalkamp den 13.8 og første turneringskamp den 23.8 på udebane i Odense.
Vi ses på stadion
Trup status dagsdato
Tilgange:
Julia Hjørlunde Hansen
Ditte Sønderup
Signe Sønderup
Julie Jessen Børner
Nikoline Lea Andersen
Maja Sørensen
Alma Mørch Jensen
Og så er Emilie Støchkel vendt hjem fra College ophold I USA
Vi byder velkommen til alle 8
Afgange:
Karoline Wietz
Sabine Sørensen
Både Wietz og Sabine stopper på holdet grundet studier, Wietz er i gang med fysioterapeut uddannelse og har valgt at fokuserer 100% på den i den næste tid og Sabine flytter til Odense for at få sin kandidatuddannelse.
Vi takker begge 2 for deres indsats i og for BSF og ønsker dem held og lykke med deres studier.
