Fastelavn hos de yngste medlemmer af BSF
Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup20. februar 2023
Den fik hele armen, da foreningens yngste medlemmer fra Tumlingebold afholdte Fastelavnsfest lørdag formiddag, hvor tøndeslagning og kåring af kattekonger og kattedronninger var på programmet. Formiddagen forløb sig som ønsket med en festlig stemning, en masse fine udklædninger hos både børn og vokse, et lækkert bord fyldt med alt hvad børnehjerter kan begære, samt fastelavnsboller i lange baner, sponsoreret af vores Super Brugsen Skovlunde.
Vi er så stolte af, at der Tumlingebold har så mange engagerede forældre, som altid stepper op med diverse til vores arrangementer så både børn og forældre kan nyde vores timer til Tumlingebold og kan opbygge traditioner som denne for vores yngste. Ikke mindst skal der lyde et stort tak til vores frivillige trænere, som får stablet arrangementer som dette på benene. Uden deres kræfter, var der ikke noget Tumlingebold, så tusind tak for jeres indsats.
Tumlingebold i BSF er for børn i alderen 1-4 år og idéen er at få de små ”tumlinger” i gang med idræt og motoriske udfordringer på lige præcis deres præmisser - og alt sammen igennem leg og glæde. Tumlingebold i BSF har små 100 medlemmer i aldersgruppen, der sammen med deres forældre kommer og leger én time hver lørdag morgen kl. 09.00 i Skovlunde Hallen sammen med dygtige og engagerede frivillige ansvarlige. Man er selvfølgelig velkommen hvis man er forældre til et barn mellem 1-4 år og kunne tænke sig at komme og prøve at ”tumle med”. Du kan læse mere om Tumlingebold konceptet lige her.
Der kan ses flere festlige og sjove billeder af udklædning, kattekonger og kattedronninger i Galleri.