FODBOLD OG BBQ

FODBOLD OG BBQ

Skrevet af: Bo Hillmann
18. juli 2022

BESØG FRA USA, FCNE, LA UNITED og CCL GIRLS

Fredag og lørdag havde BSF besøg af FC New England (FCNE), Los Angeles United og Club Champions League (CCL) Girls årgange 2009, 2008, 2007, 2006 og 2005.

SE FLERE BILLEDER I GALLERIET

De amerikanske klubber bruger besøget i Danmark som pre-season inden de skulle videre og spille Gothia Cup i Sverige. Her har de trænet i BSF og spillet træningskampe mod hhv. vores U14, U16, U17 og U18 hold.

Der blev spillet fodbold på et meget højt niveau og to forskellige stilarter blev testet af mod hinanden. De amerikanske hold kom med meget fart og fysik og spillede meget direkte mod vores mere taktiske og tekniske anlagte spil og det var interessant at se de to tilgange mod hinanden.

En meget lærerig dag for alle pigerne og trænere.

Efter fodbolden var alle inviteret til BBQ i BSF-klubhuset, det var spillere såvel som forældre og her var der samlet omkring 300 mennesker.

Der blev dannet en masse nye relationer pigerne i mellem på de forskellige årgange og de er allerede ”venner” på de sociale medier og kommunikerer sammen. Forældrene hyggede sig også med hinanden og her blev der snakket om dansk og amerikansk kultur og meget andet.

Der blev netværket hos trænerne og også her blev nye relationer som vi bygger videre på.

Nogle fantastiske dage med fodbolden i centrum.