BSF kvindesenior tilbageblik på 2024
Skrevet af: Gert Sørensen30. december 2024
Kvindesenior 1.
Det er tid at gøre status for kvindesenior 1 for 2024, et år som bød på nedrykning fra 1 division, men sluttede med en stærk afslutning i 2 division og en fornyet tro på tingene.
Et år som budt på store omvæltninger og udskiftninger i truppen og året hvor en superliga klubs indtræden i kvindefodbold, betød et farvel til 7 spillere som vil prøve lykken af der, i alt sagde vi farvel til 11 spillere som optakt til forårssæsonen, her af de fleste fra start 11, det viste sig i foråret at være en for stor afgang og trods en heroisk indsats af både trænerteam og spillere måtte vi en tur ned i 2 division. I sommer sagde vi så farvel til yderligere 5 stamspillere som valgte collegelivet i USA og stod med en meget smal trup, men med hjælp fra KS2 og U19 blev der rykket 9 spillere op i førsteholds truppen og med tilgang af dygtige spillere udefra lykkedes det at skabe en god trup og det parret med et godt trænerteam gjorde, at vi sluttede sæsonen fornemt af og endte på en tredieplads og tager derfor 4 point med over i forårets 2 divisions slutspil.
Vi har i efteråret givet hele 4.858 minutters spilletid i 2. Division til spillere, der aldersmæssigt er U19-spillere. Det svarer til, at 41% af spilletiden i de 12 runder i 2. Division gik til de unge talenter.
Det vidner om et rigtig godt talentarbejde der udføres i klubben, og at der er stod tillid fra teamet på 1. holdet til at turde give de unge spillere chancen. Hele 14 spillere fra årgangene 2006 & 2007 har i løbet af efterårssæsonen fået spilletid på 1. holdet i klubben, hvor af 8 af disse spillere har etableret sig på fast basis i 1. holds truppen nu. Samtidig har de været yderst flittige på måltavlen. I alt scorede holdet 25 mål i 2. Division, og af disse blev hele 14 af dem scoret af spillere der fortsat ville kunne spille U19. Johanne Hauge Smith fik 11 kampe i løbet af efteråret, og kvitterede med seks scoringer samt en række fornemme præstationer.
Kvindesenior 2.
Det turbulente år på førsteholdet har også sat sine spor på kvindesenior 2 som i 2024 har afgivet 6 spillere til førsteholdet, alle fra start 11 og det har selvfølgelig haft betydning for træningsmiljøet og vores styrke i sæsonen, men holdet har stået sammen og med godt samarbejde med både KS1 og U19 afdelingen, har vi på intet tidspunkt måtte melde fra til en kamp og vi kan her sidst på året gøre status, og holdet tæller lige nu 21 spillere. Det er ikke alle som træner fast de to gange om ugen, men det er der også plads til på dette hold.
KS2 er også rykket tættere sammen med KS3 og kan låne spillere til dem når de mangler og denne vinter spiller de to hold indendørs og vinterturnering sammen.
Kvindesenior 3, Oldgirls og Fodbold Fitness
Udover KS1 og KS2 rummer afdelingen også KS3, Old Girls og Fodbold fitness. Her har der ikke været de samme udfordringer og udskiftninger, men der dog kommet nogle nye spillere til gennem året – Stabiliteten på de tre hold skyldes i høj grad et fantastisk sammenhold på holdene og så ikke mindst nogle meget trofaste ildsjæle, såsom Lotte og Mie Tolmark, Anne Olsen og Helle Schou, samt Lene Mæng. Det er fantastisk at have nogle der bærer historien og klubkulturen med ind i fremtiden og det skal de have en kæmpe tak for.
Tak for opbakningen.
Til slut skal der lyde en rigtig stor tak for den kæmpe indsats de respektive trænereteams og ledere omkring holdene har ydet.
Tak til bestyrelse og kvindeudvalget for deres opbakning.
Tak til Team Ballerup for støtten til vores kvinde elitefodbold, en støtte der gør det muligt at fortsætte med at udvikle vores talenter og vores elitemiljø.
Tak til SuperBrugsen i Skovlunde og Vores Grill i Avedøre for deres sponsorater, en støtte vi sætter stor pris på.
Ny oplevelse lige om hjørnet.
Der venter mange træningskampe for vores 2 11 mands kvindesenior hold og 2025 byder også på en træningslejr for KS1 i Salou i Spanien (cirka 100 km syd for Barcelona). holdet vil på turen også få tid til en tur til selve Barcelona.
Træningskampe.
KS1:
Lørdag d. 25/1-25 BSF- Fredensborg kl. 14:30
Lørdag d. 1/2-25 BSF - Sundby kl. 14:30
Onsdag d. 19/2-25 B. 93 - BSF kl. 17:30
Lørdag d. 22/2-25 Næstved HG – BSF kl. 14:00
Lørdag d. 1/3-25 Solrød – BSF kl. 12:00
Søndag d. 9/3-25 BSF - Østerbro kl. 14:30
Onsdag d. 12/3-25 FCK - BSF kl. 17:30
Søndag d. 23/3-25 Vellinge IF (svensk klub) - BSF kl. 13:00
KS2:
Lørdag d. 11/1-25 BSF - Virum SB kl. 14:30
Søndag d. 26/1-25 BSF - Stenløse kl. 14:30
Lørdag d. 1/2-25 FA 2000 – BSF kl. 14:00
Søndag d. 23/2-25 Ringsted – BSF kl. 11:00
Søndag d. 2/3-25 BSF – Sundby kl. 12:45
Lørdag d. 8/3-25 Damsø - BSF kl. 12:00
Søndag d. 16/3-25 BSF - BK Rødovre kl. 12:45
Lørdag d. 22/3-25 BSF - Fårevejle kl. 12:45
Lørdag d. 29/3-25 Fremad Valby – BSF kl. 12:00
Godt nytår til alle i og omkring BSF skal lyde fra BSF’s kvindeafdeling.