Foto: Iben Bagge
BSF har forlænget pantaftale med føtex Lautrup og føtex Ballerup
Skrevet af: Iben Bagge20. maj 2020
Tirsdag i sidste uge fik BSFs formand Michael Falcham overrakt checken på den pantaftale, som BSF indgik med føtex Lautrup v/ butikschef Mark Rosenkrantz Stæhr og føtex Ballerup v/ butikschef John Arrild tilbage i september 2019. Aftalen løb til den 29. februar 2020, men overrækkelsen af checken har været udskudt grundet COVID-19.
”Inden den første aftale udløb, tog føtex kontakt til os, da de gerne ville forlænge med yderligere 6 måneder. Det tog os ikke lang tid at takke ja til det”, udtalte Michael Falcham med et smil.
Den nye aftale trådte i kraft den 1. marts 2020 og løber frem til og med den 31. august 2020.
Som en ekstra bonus, har begge føtex butikker oplyst, at de fordobler den pant, der doneres til BSF i resten af maj måned. BSF siger tusind tak for støtten til føtex.