BSF ansætter Head of Coaching
Skrevet af: Gert Sørensen Sports- og talentansvarlig pigeelite11. juni 2020
Det er med stor glæde at vi kan sige velkommen tilbage til Torben Frost Clausen, som den 1.juli tiltræder som Head of Coaching for vores pige elite ungdom.
Vi tror på at Torben er den rigtige til stillingen som Head of Coaching og ser frem til at fortsætte den positive udvikling som BSF har været igennem de seneste år.
Torben er A-licens træner og kommer fra Lyngby Boldklub, hvor han det seneste år har været en del af trænerteamet for klubbens U17 liga hold. Han har tidligere i trænerkarrieren trænet ungdomselite i BSF og HIK U14-U19, samt været assistent træner i Karlslunde på deres 1. Seniorhold i Danmarksserien
Torben kommer nu tilbage i vante omgivelser i BSF, hvor han sidst havde ansvaret for vores U18 DM Piger. Han var en af del af klubbens positive udvikling og bidrog meget til organiseringen og samarbejdet i kvindeelite afdelingen, fra U13 og til og med Kvindeligaholdet.
Torben vil sammen med den talentansvarlige få det overordnede operationelle ansvar for U13-U18. Herunder projekt holdudvikling samt være ansvarlig for udvikling og implementering af spille filosofi og spillestil's principper på klubbens elitehold. Torben vil ligeledes være ansvarlig for udvikling og supervisering af klubbens elitetrænere og i samarbejde med dem, udviklingen af klubbens trænings metoder og curriculum for U13 – U18.
Torben udtaler i forbindelse med det nye job ” Det er en utrolig spændende mulighed for mig. Efter et år i Lyngby Boldklub hvor jeg har lært utroligt meget, er jeg tilbage. Jeg håber at kunne bidrage til udvikling af klubben, trænerne samt spillerne her i BSF. Klubben har dygtige trænere som alle er meget opsatte på at videreudvikle de træningsmetoder og principper, der skal danne grundlag for optimering af klubben og spillernes udvikling. I BSF vil der fremadrettet være mere fokus på den enkelte spiller og udvikling af hendes individuelle kompetencer. Målsætningen er at udvikle individuelle beslutningsstærke spillere som kan begå sig på højeste niveau”.
Med denne ansættelse styrker vi vores pige talentudviklingsmiljø yderligere, så vi ser frem til at kunne byde Torben velkommen tilbage.