BSF’s stærke og dygtige frivillige gjorde VM i banecykling spektakulært

BSF’s stærke og dygtige frivillige gjorde VM i banecykling spektakulært

Skrevet af: Niels Dyreborg Nielsen
24. oktober 2024

Frivilligt engagement og hjælpsomhed gennemsyrer Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) og kendetegner klubben. Kendsgerningen stod sin prøve, da BSF’s herreseniorer tilbød at hjælpe Dansk Cykling Union (DCU) med at gøre VM i banecykling 2024 til en fortryllende oplevelse. DCU tog taknemmeligt imod tilbuddet, som krævede 260 timers vagter. Næste trin var at finde frivillige, som ikke blev lettere af intern udskiftning i BSF. Dog demonstrerede klubbens frivillige ildsjæle velvillighed og opofrelse ved at tilbyde deres hjælp inden uge 42.

Under VM oplevede DCU et stort pres, som betød et ekstra behov på cirka 40 timer. BSF’s frivillige viste stor fleksibilitet og bød sig til trods kort varsel. De frivilliges indsats betød flere penge til holdkasserne og hver spillerkonto til brug på f.eks. klubtøj, ture, arrangementer osv.

Samlet kontrollerede cirka 50 unge og voksne BSF frivillige på tværs af hold, alder og køn næsten 15.000 tilskueres billetter. Indsatsen blev værdsat af tilskuere, DCU, ryttere, mediefolk med flere og viser tydeligt, at BSF kan mønstre mange frivillige til store arrangementer over flere dage.

Hvis du har brug for frivillig hjælp til arrangementer, fester og lignende, er du velkommen til at kontakte mig og klubben. Vi står klar til at realisere din unikke begivenhed.

Du kan også melde dig ind i BSF’s frivillige netværk ved at skrive til nn@bsfodbold.dk eller melde dig ind i Facebook gruppen “BSF frivillig” - https://www.facebook.com/groups/1620139188033027

Tusind tak til alle 50 frivillige for deres arbejde og især Johnny Jensen, Allan Zederkopff og Iben Bagge for hjælp med at organisere og koordinere vagttider.


På gensyn til flere mindeværdige oplevelser

Eventkoordinator i BSF

Niels Dyreborg Nielsen