780 fodboldglade børn fyldte Top Danmark Hallen

780 fodboldglade børn fyldte Top Danmark Hallen

Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup
23. april 2026
Søndag den 12. april var Top Danmark Hallen forvandlet til et stort fodboldmekka med hoppeborge, fodbold dart skive, slushice maskiner,
popcornmaskiner og selvfølgelig en masse fodboldbaner, da vi inviterede til BSF SKILTEX børnestævne.

Vi havde de aller mindste fodboldbørn på banerne, U5/U6, og op til U9 børn, med i alt 110 tilmeldte hold med 780 bør alt i alt.

   

Det var en fantastisk dag med fodbold og en masse aktiviteter, som børnene i alle aldre nød godt af. Når der ikke blev brugt
energi på fodboldbanen eller på hoppeborgerne, var der mulighed for at købe mad, drikkelse, kage, slush ice, popcorn,
candyfloss, frugt og meget meget mere, i vores store bod.


 
En kæmpe tak til Skiltex, som har sponsoreret alle skilte og bannere. Det visuelle setup omkring stævnet var helt unikt!
Deres medarbejdere har arbejdet i en måned på at få det hele klar – og resultatet talte for sig selv.
SKILTEX har også sponsoreret nyt spillertøj til vores U7 drenge.
Der skal også lyde et kæmpestor tak til Netto, som sørgede for alt til madboden og skabte ekstra glæde for børnene.
Scottie kiggede forbi, der var bøllehatte, Scottie bamser og flødeboller til flødebollekast. Derudover har Netto sponsoreret
nyt spillertøj til vores U8 piger!


Du kunne også fine MySelfie, som var stedet hvor holdene fik pokaler og medaljer, som de kunne få taget et
holdbillede med - det var meget populært hos børnene og det er der kommet en masse sjove billeder af.

Der skal også lyde et stort tak til Cecilie Schmeichel for flotte droneoptagelser, som vi glæder os til at kunne vise.

Det var en hel fantastisk dag og vi er så glade for, at der var så mange hold tilmeldte med fodboldglade børn,
der var kommet for både fodbolden, men også det sociale holdene imellem.

Sidst, men ikke mindst, skal der lyde det største tak til vores fantastiske frivillige, som har brugt utallige
timer før, under og efter stævnet med alt fra opsættelse af baner, bod, speakerbox, dommer tjans, 
stå i boden, holde øje ved hoppeborgene og hjælpe med at tage alt ned igen og få ryddet op, 
så vi kunne efterlade Top Danmark Hallen som vi overtog den. Uden jer, kan vi ikke holde 
stævner som disse, så vi er meget taknemmelige for al den opbakning, som I altid giver
BSF. Der skal også lyde et stort tak til alle forældre der kom med kage til boden.


Vi håber at kunne gentage successen en anden gang :)