Træningskampe og fangruppering hos Herresenior

Træningskampe og fangruppering hos Herresenior

Skrevet af: René Zedler
24. januar 2024

Kære BSF’ere, samarbejdspartnere og fans m.fl.

Vores Herresenior har startet forberedelserne til en spændende forårssæson, og nedenfor kan I se vores planlagte træningskampe inden det går løs i turneringen:

  • 3. februar kl. 12.45 BSF (SS) - Politiet (KS)
  • 10. februar kl. 14.00 Jyllinge (S1) - BSF (SS)
  • 17. februar kl. 12.00 GVI (KS) - BSF (SS)
  • 24. februar kl. 14.15 Espergærde (SS) - BSF (SS)
  • 2. marts kl. 12.45 BSF (SS) - Gladsaxe Hero (S1)
  • 9. marts kl. 12.45 BSF (SS) - Union (KS)

Vores kiosk (skuret) vil være åben til alle vores hjemmekampe, så du kan blive forsynet med både lidt godt, tørt og vådt.

I øvrigt arbejder vi ihærdigt på diverse tiltag for at forbedre selve kamp oplevelsen for vores tilskuere – uanset om du er BSF’ere eller udeholds tilhænger. 
Det sker desværre ikke “over night”, men vi har dog rigtig mange gode ideer som har til formål, at gøre det til en fest at komme i “Gryden” (pt. på kunsten), og allerede den 3. februar håber vi at kunne ændre lidt.
Vores mange tanker og gode ideer kræver dog flere hænder, end vi selv kan mønstre. Så hvis der sidder nogle derude, som kunne tænke sig at være en del af vores hjemmekamps udvalg (vi har kun 6 hjemmekampe i løbet af foråret og man behøver selvfølgelig ikke deltage til alle), så skriv endelig til mig på rz@bsfodbold.dk

Vi har så mange aktiviteter mv., som vi gerne vil have skudt i gang til vores hjemmekampe, at vi har brug for hænder i alle størrelser og med forskellige erfaringer – også de hænder helt uden erfaring.
Så tøv endelig ikke med at tage kontakt, så vi sammen kan gøre det til en fest at komme til kamp i BSF.

Trænerteam
Som tidligere skrevet har vi arbejdet ihærdigt på at udvide vores trænerteam omkring HS1. Dette er nu lykkedes, idet vi netop har lukket en aftale med yderligere en ass. træner, så vores trænerteam nu består af 4 rigtige dygtige trænere og ikke mindst gode mennesker. Et antal som jeg bl.a. har prioriteret ift. til vores mange unge spillere. Vi sikre os derved at vi har mulighed for fuld fokus på coaching, vejledning og udvikling af alle spillere i truppen.
Seneste skud på stammen af trænere omkring HS1 er Nisahr Yawar, som stadig er aktiv og såfremt han holder niveau, er tiltænkt en plads som spillende ass.træner i vores spændende forårssæson. 

Fangruppering:
Endelig har vi også brug for nogle aktive i en fangruppering, som vi ønsker at oprette og støtte. En fangruppering, som vil være med til at skabe lidt stemning på tribunen til vores hjemmekampe. Vi vil som nævnt så vidt muligt støtte en sådan gruppe økonomisk til div tiltag mv (f.eks. megafon, trommer, horn eller tifo mv.). Er der nogen derude som kunne tænke sig at være en del af BSF familien i vores fangruppering (måske være talsmand for denne), så skriv endelig til mig, så vi kan mødes en dag.


Forza BSF 

Zedler
Sportschef
rz@bsfodbold.dk