God sommerferie fra HS afdelingen
Foto: Iben Bagge

God sommerferie fra HS afdelingen

Skrevet af: Iben Bagge
28. juni 2023

Endnu en sæson er slut og herreseniorafdelingen er nu gået på sommerferie.

Efter vores sidste turneringskamp mod Glostrup holdt vi afslutning, hvor årets spiller, årets fremgang samt årets fighter blev kåret.

Årets spiller gik meget velfortjent til Andreas ”Reus” Frandsen, som gennem hele sæsonen har leveret en utrolig stabil præstation i hver eneste kamp.

Årets fremgang gik til Marko Rajovic, som gennem den seneste sæson har taget mere ansvar og fremmet den positive energi på holdet.

Årets fighter gik, noget utraditionelt, ikke til en spiller i år, men til holdleder Bent Brøns, som sidste sommer kæmpede sig igennem et kræftforløb samtidig med, at han stadig var der for drengene. Det var derfor ikke et svært valg, da årets fighter skulle findes.

Vi kan også meddele at teamet omkring HS1 næsten forbliver uændret. Vi har taget afsked med målmandstræner Rune og arbejder stadig på at finde en ny. Resten af teamet fortsætter, hvilket vi er rigtig glade for!

Hos HS2 blev der uddelt to priser. Prisen til årets spiller og prisen til årets flid.

Årets spiller gik til Sebastian Stampe, som kommer fra HS1 og som der derfor har været forventninger fra dag ét om, at han ville tage ansvar og ejerskab på holdet, hvilket man må sige han har gjort. Sebastian er både på det verbale, men også et spillemæssige højt niveau, hvilket HS2 har nyt godt af.

Årets flid gik til Alan, som træner hver gang og yder 100%. Alan går forrest og viser vejen både til træning og i kamp. Han har i kampe vist sin målfarlighed og har lavet adskillige mål.

 

Herreseniorafdelingen ønsker alle en rigtig god sommer - vi ses i den nye sæson!