BALLERUP-SKOVLUNDE FODBOLD SØGER FULDTIDS HEAD OF COACHING TIL U13-U18 PIGER

Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) søger fuldtids Head of Coaching til U13-U18 piger

Skrevet af: Kvindeudvalget
14. juni 2022

Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF) søger en fuldtids Head of Coaching til vores ambitiøse pigefodbold afdeling. 

Vores pige-afdeling er en er blandt de største under DBU og vi har pige ungdomslicens som betyder at vi kan spille med i de bedste rækker i landet.

Som Head of Coaching for U13-U18 vil du blandt andet få ansvar for:

  • Ansvarlig for udvikling af, samt sikre tråd i talentsektorens spillefilosofi og spillestilsprincipper fra U13 – U18
  • Ansvarlig for curriculum for U13 – U18.
  • Ansvarlig for organisering og planlægning af træning for U13 – U18 (hvordan/hvornår/hvad træner vi/rammer). Ud fra BSF Talent 2.0
  • Ansvarlig for ugentlige møder med cheftrænere for U13-U18, hvor emner er periodisering, evaluering etc.
  • Ansvarlig for transition mellem ungdomsårgangene og -hold. samt transition fra ungdom til senior
  • Ansættelse af trænere (talent- og bredde), i samarbejde med pige-talentchefen.
  • Videreudvikling talent-afdelingens spilfilosofi.
  • Opstille mål og planer sammen med cheftrænerne.
  • Supervision af trænerne, herunder løbende udviklingssamtaler.
  • Samarbejde med Børneudviklingsstræneren så talent og bredde arbejder sammen.
  • Skabe et inspirerende læringsmiljø med moderne træningsprincipper.

Head of Coaching er en fuldtidsstilling (37 timer). Din dagligdag vil være på BSF’s anlæg på Marbækvej i Ballerup.

Du skal ikke selv fungere som cheftræner, men skal fokusere på at bygge og udvikle Trænerstaben, Du kommer til at være en hel del ude på banerne sammen med trænerne. Du vil arbejde sammen med trænere, fodboldledelse, pige-talentchefen og pigeafdelingens Børneudviklingstræner.

Vi er en klub med høj trivsel blandt trænerne og vi tilbyder et miljø med mulighed for udvikling så trænerne bliver hos os i mange år.

Din profil

Vi leder efter en person der:

  • Har UEFA-A licens eller UEFA Youth B-licens
  • Har erfaring med talent-træning og rigtig gerne erfaring fra tilsvarende job
  • Har erfaring med supervision af trænere
  • Har erfaring med XPS og brug af VEO.
  • Kan planlægge og strukturere både sit eget og andres arbejde.
  • Er motiverende, god til samarbejde og til at kommunikere
  • Kan tiltrække og udvikle dygtige trænere, som besidder pædagogiske evner.

Har man UEFA Youth B-licens, så betaler vi for opgradering til UEFA Youth A-licens

Arbejde i weekender skal forventes. Opstart 1/7-2022 eller før.

Er du interesseret i at indgå i et spændende set-up i en af de traditionsrige klubber inden for pigeungdomsfodbold i landet så send en motiveret ansøgning og opdateret CV til formand Jakob Villadsen på formand@bsfodbold.dk

Jakob kan kontaktes på 20 60 26 77 for yderligere information.

Ansøgningsfrist: 27. Juni 2022 og der vil løbende blive holdt samtaler.

BSF kvinde-pigeafdeling har stolte traditioner inden for kvinde- pigefodbold og har gennem de seneste 50 år haft mere end 100 spillere indenom de forskellige landshold, vi har tradition for at satse på kvinde/pigefodbold.