Pointdeling i Valby
Foto: Iben Bagge

Pointdeling i Valby

Skrevet af: Marko Rajovic
22. april 2021

I går spillede vi mod Fremad Valby. En kamp som vi på papiret skulle vinde, men efter et chancefattigt opgør endte kampen uden vinder og med resultatet 0-0.

Første halvleg var spillemæssigt en smule bedre end anden halvleg. Men fælles for de to halvlege var, at der ikke blev skabt de store chancer.

Fremad Valby kom ikke med noget offensivt, og havde hele kampen igennem ikke et eneste skud på mål.

På trods af det kedelige 0-0 resultat må vi tage med, at vi ikke har lukket mål ind i to kampe.

Lørdag møder vi Husum, og der skal vi bruge 3 point - intet mindre!

 

Se billeder fra kampen i kampgalleriet