Foto: Iben Bagge
Nyt trænerteam på herresenior 1
Skrevet af: Danny Hoffensetz21. juli 2021
I mandags tog HS1 hul på træningen til 2021/2022. Skuffelsen over nedrykningen til Sjællandsserien er vasket af, og vi er klar til at arbejde hårdt for at komme tilbage til Danmarksserien.
Vi har sagt farvel og tak for samarbejdet med Anders Mikkelsen, som selv ønskede at stoppe efter 2 år som cheftræner. Vi ønsker Anders al mulig held og lykke med fremtidige udfordringer.
Det betyder at et nyt trænerteam er klar. Christian Højmark Jørgensen, som har været assistent de sidste par, står således klar til at styre holdet igennem kampen om hurtig oprykning. Vi er utrolig glade for, at Christian har valgt at blive hos os. Christian har vist store kvaliteter i de forgangne år. Det glæder os også, at det er lykkes os, at lande en aftale med Flemming "Køge" Petersen, som kommer til at stå på sidelinjen som assistent til Christian. Vi glæder os til en sæson, med to store trænerkapaciteter til at styre os igennem.
Derudover er teamet omkring holdet intakt. Der er forlænget kontrakt med Rune Bech Christensen (målmandstræner), Liat Svanholm (behandler) og vores fantastiske holdledere Bent Brøns, Henrik Jensen og Allan Zederkopff er også klar til en tørn mere. Vi ser frem til en ny sæson med et stærkt team.
Vi ses i "Gryden", hvor vi får brug for jeres positive opbakning frem imod gode resultater.