Herresenior KALDER alle mænd og damer samt børn og unge!

Herresenior KALDER alle mænd og damer samt børn og unge!

Skrevet af: René Zedler
13. marts 2024

Det er nu vi har brug for jer alle!!

Turneringen genoptages på lørdag, hvor Taastrup FC kommer på besøg kl. 11.00 på Gl. kunst.

Se vores nye flotte kampplakat for yderligere oplysninger.

Jeg kan supplerende oplyse, at vi, som tidligere nævnt, arbejder stenhårdt og målrettet på at forbedre oplevelsen for alle på Stadion (Gryden/Gl.Kunst). Rom blev ikke bygget på en dag, og vi har rigtig mange tiltag i støbeskeen, som kræver lang forberedelsen og mange ”hænder”. I vil derfor opleve, at vi gradvist kommer til at introducere jer for nye tiltag på stadion.

På lørdag og fremover til alle vores hjemmekampe, vil alle således kunne købe ”Matchlodder”. Et lotteri som er blevet til i formidabelt samarbejde med vores trofaste sponsorer SuperBrugsen Skovlunde og Cecilies Cafe-Bowling-Minigolf, Herlev/Taastrup.

Indehaveren af loddet med kampens endelige udfald, kan således tage et dejligt gavekort med sig hjem.

Lodder kan købes i ”Skuret” en time før kickoff og indtil dommerens sidste fløjt. Et lod koster 15 kr. (5 lodder for 65).

 

GRATIS SLIK - til alle børn og unge!!!!

Der udleveres gratis slik til alle børn og unge under 15 år, hver gang BSF scorer mål.

Så skal vi ikke få en masse børn og unge (og gerne deres søskende, forældre og bedsteforældre mv.) på Stadion (pt. Gl. kunst) og så ellers bare krydse fingre for at BSF scorer en masse mål.

Jeg håber, at vi alle får en rigtig fed oplevelse sammen. Det er ikke altid, at fede oplevelser rækker til 3 point, men det er som bekendt de fede oplevelser, som udvikler os og med de ambitioner vi har, så er det vigtigt, at vi alle bidrager til den fede oplevelse, hver eneste gang vi er sammen.

 

Forza BSF