Gjensidige Forsikring bliver ny hovedsponsor for Kvindeligaen.
30. juli 2019
DBU & Kvindedivisionsforeningen har indgået en 3-årig historisk aftale med Gjensidige som ligasponsor for den nye Gjensidige Kvindeligaen. Aftalen giver kvindefodbolden i Danmark et økonomisk løft som man aldrig har set før og det boost skal bruges til at løfte produktet kvindefodbold i Danmark.
Alle kampene bliver streamet og med vil med tiden kunne ses på en fælles platform som laves i samarbejde med Mycujoo. I hver spillerunde udvælges en Super Match som produceres med flere kameraer, interview og optakt. Første Super Match bliver kampen mellem Brøndby og FC Nordsjælland på lørdag kl. 13.00
BSF skal også i kamp på lørdag og skal møde OdenseQ på Marienlyst Stadion i Odense. Kampen spilles også klokken 13.00.
Samtidig er der per dags dato blevet lanceret et splinternyt website for den bedste kvindelige fodboldrække ved navn kvindeliga.dk. Her kan du få de seneste nyheder, reportager, dybdegående historier, kampreaktioner og højdepunkter samt lære de enkelte klubber og deres spillere bedre at kende. Du kan bevæge dig rundt i det nye univers lige her.
Senere i dag kl. 13.00 deltager BSF på pressemødet på Gjensidige's hovedkontor og vi vil komme tilbage med opdatering fra dette.
Læs hele pressemeddelelse fra DBU: https://www.dbu.dk/nyheder/2019/juli/historisk-aftale-skaber-gjensidige-kvindeliga/