Foto: Iben Bagge
”På dagen var de bedre end os”
Skrevet af: Emma Drewes Andersen og Nanna Wincentz Ludvig21. november 2023
Sidste møde mellem BSF og ASA gav sæsonens første sejr i 1. division. Samme succes blev det ikke til i søndagens opgør. I stedet måtte BSF tage hjem med et 1-5-nederlag.
Emma Drewes Andersen sætter her ord på kampen:
”ASA bringer sig foran meget hurtigt efter et flot opspil. Vi forsøger at blive ved med at spille vores spil og holde vores interne aftaler. Desværre er det ikke nok, og de gør det til 2-0 og så til 3-0. Borre får reduceret på et flot frispark efter en halv time, og vi får en opmuntring og tro på, at målene nok skal komme.
Vi bruger pausen på at få aftaler på plads, men det er desværre ikke nok. ASA bliver ved med at trykke på. Vi spiller egentlig en fin kamp med gode spilkombinationer, men desværre får vi ikke reduceret. Vi må se os slået med 5-1 af et ASA-hold, der på dagen var bedre end os.”
I rundens øvrige kampe havde Næstved allerede inden søndagens kamp slukket ASA’s håb om top-fire, da de om lørdagen slog Varde med 3-2. I toppen tilbageerobrede OB Q førstepladsen med en 2-0-sejr over B.93. I den sidste kamp blev det til endnu et stort nederlag til Sundby, der tog et 0-6-nederlag med hjem fra Østerbro.
Dermed ligger det endegyldigt fast at de fire hold, der skal spille i slutspillet, er ASA, BSF, Varde og Sundby. De endelige placeringer kan dog stadig ændre sig på årets sidste spilledag, for kun et point skiller BSF på sjettepladsen fra Varde på syvendepladsen
Lørdag 25. november, kl. 14 er tidspunktet, hvor de fire opgør i sidste runde fløjtes i gang, og BSF’s sidste modstander er Næstved. Kampen spilles på Næstved IF Fodbold Idrætsanlæg.