ENDNU EN NÆSTVED HG SPILLER SKIFTER TIL BSF
Foto: Lars Sabroe

ENDNU EN NÆSTVED HG SPILLER SKIFTER TIL BSF

Skrevet af: Gert Sørensen
31. juli 2026

Kvindefodbold, BSF´s spillertrup og klubskifte.

Ballerup-Skovlunde fodbold har fået tilgang af Næstved HG spiller Signe Sønderup som indgår i C-liga truppen for den kommende sæson og styrker dermed offensiven.

Signe har i senest sæson spillet for Næstved HG’s kvindehold i B-ligaen og vi byder hende velkommen i BSF og ser frem til at se hende spille i ”Gryden” 

BSF har en stolt tradition inden for kvindefodbolden og har en målsætning om at komme tilbage til toppen af dansk kvindefodbold og minimum være en fast del af B-ligaen, samt være med i kvalspillet til A-ligaen over tid. Trænerteamet, er rigtige glade for at Signe tiltræder spillertruppen og udtaler:

Signes talent er åbenlyst og hun blev derfor allerede som 15-årig indlemmet i den daværende Kval-liga trup. Signe er en pågående, hurtig og konstant målsøgende angriber. Hun arbejder hårdt for holdet og er en rigtig god holdkammerat. Med godt humør, lærevillighed er hendes tilgang til træning og kamp en fornøjelse for enhver træner at arbejde med. Signe har spillet U16 landskampe for Danmark og er flot tilbage efter en korsbåndsskade.

 Signe udtaler i forbindelse med skiftet til BSF

Jeg er virkelig glad for at være skiftet til BSF. Træningsmiljøet er godt, pigerne er søde og vi har en rigtig god og professionel stab rundtomkring. Det er en klub med klare ambitioner bl.a. om at rykke op i B-ligaen, og det glæder jeg mig virkelig meget til at hjælpe holdet med.

 Vi siger velkommen til Signe