BSF holder åben træning for piger i årgang 04-09

BSF holder åben træning for piger i årgang 04-09

Skrevet af: Gert Sørensen
11. juni 2021

BSF kan igen kalde sig licensklub og vi glæder os til at prøver kræfter med toppen af dansk pigefodbold og vi har startet forberedelserne op til den kommende sæson.

Har du lyst til at prøve kræfter med fodbold på højt niveau og blive en del af et inspirerende og udviklende talentmiljø så er muligheden her.

Ved den nylige tildeling af pigelicens 2.0 blev klubben tildelt 1½ stjerne og rangeret som nummer 1 i Danmark, en placering vi er utrolig stolte af.

BSF åbner derfor for, at alle interesserede pigespillere kan komme og prøve sig af i klubben. Er du fra årgang 2004-2009, så er der mulighed for at komme og være med i uge 24 og 25 - vi byder varmt velkommen, vi tager også imod piger fra andre årgange med åbne arme.

Mandag den 14. juni 17:00-18:30 U12-U18

Fredag den 18. juni 17:00-18:30 U16-U18

Tirsdag den 22. juni 17:00-18:30 U12-U16

Torsdag den 24. juni 17:00-18:30 U12-U16

Vi har både elitehold og breddehold i BSF, det er helt essentielt for os at vi kan tilbyde både elite- og breddefodbold til både kvinder og piger og vi ønsker at have minimum 2 hold i hver årgang da vi har den overbevisning at uden bredde ingen elite.

Stolte traditioner

BSF kvinde-pigeafdeling har stolte traditioner inden for kvinde- pigefodbold og har gennem de seneste 50 år haft mere end 100 spillere indenom de forskellige landshold, vi har tradition for at satse på kvinde/pigefodbold og vores hold er højt prioriterede i klubben.

Elitært træningsmiljø

Alle elitehold træner 3-4 gange om ugen og vores trænere har trænerlicenser som lever op til DBU’s krav til licensklubber, derudover er der tilknyttet fysiske trænere, målmandstrænere samt behandler team i form af massør og fysioterapeuter.

BSF har en Head of coaching med international erfaring som blandt andet er ansvarlig for udvikling af, samt sikre en rød tråd i talentsektorens spillefilosofi og spillestilsprincipper fra U13 – U18, herunder ansvarlig for intern uddannelse af klubbens trænere i spillefilosofi m.m. samt en talentansvarlig som blandt andet er ansvarlig for klubbens talentudviklingsprogram, sportslig strategi og HR/personalespørgsmål.

Vi benytter VEO og XPS som en del af talentudviklingsmiljøet til udvikling af både trænere og spillere.

VEO bruges til at filme og analysere kampe og træningspas for at hjælpe både spillerne og trænerne i deres udvikling, brugen af video er et utroligt vigtigt værktøj i vores udviklingsarbejde.

XPS softwaren bruges til udarbejdelse af træning, kommunikation med og mellem ledelse, trænere og spillere m.m.

Elitepiger og uddannelse

Vi samarbejder med diverse uddannelses institutioner og kan derfor tilbyde morgentræning allerede fra 7 klasse og til og med endt gymnasial uddannelse og uddannelse er en naturlig del af udviklingssamtalerne som der holdes 2-3 af pr. år med den enkelte spiller.

Rejser/ture

Vores klub har fokus på at det sociale og fællesskab skal gå hånd i hånd med det sportslige også på tværs af årgange, hold og køn og hvor der er plads til både breddespilleren og elitespilleren,

holdene deltager derfor i turneringer og stævner i ind- og udland.

Optræning

I vores kvinde-pige afdeling fra U13 er optræning en vigtig del af den enkelte spillers udvikling, optrænings aftaler sker i samarbejde mellem trænerne på de enkelte hold og spilleren, dog altid med spilleren i centrum og ud fra princippet 25-50-25 som beskrevet I DBU’s holdninger & handlinger.

Elitehold og trænere

Så har ovenstående givet dig blod på tanden og lyst til at se hvad BSF er for en størrelse så kan du kontakte talentansvarlig Gert Sørensen på ges@fdc.dk eller mobil. 29433763, så trænerne kan informeres om at der kommer ekstra spillere til træning de nævnte dage.