Foto: Morten Kuld Jacobsen
Maj måneds trænerprofil 2026
Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup04. juni 2026
Endnu en gang skal vi sætte fokus på en af de mange fantastiske frivillige kræfter vi har i BSF,
og i maj måned er det Morten Kuld Jacobsen, som vi gerne vil hylde og sige en stor tak til 
Morten er en ægte klubmand, som stolt bærer BSF på brystet – også uden for anlægget.
Han er med til at skabe en masse gode tiltag i Skovlunde og tænker altid på, hvordan BSF kan være en del af det.
Om det er kagesalg til støtte for klubben, salg af BSF merchandise eller bare ekstra synlighed,
så mærker man tydeligt hans store engagement - han er en fantastisk ambassadør for BSF 
Morten har gennem de seneste 4-5 år været en vigtig del af BSF, hvor han i dag er
assistenttræner for U12 Pigerne, årgang 2014. Derudover hjælper han også til fredagens fællestræninger,
og hvis du har set ham i den sorte dommeruniform, tager du ikke fejl - han tørner nemlig også ud som dommer 
For Morten er det den energi og glæde som spillerne bringer med sig, der driver ham som træner.
Det store fremmøde han ser uge efter uge, er en motivationsfaktor i sig selv, samt deres lyst til at blive bedre - altid med et smil på læben 

Når Morten skal fremhæve et særligt BSF-minde, går tankerne til Pinse Cup i år. Det, der startede
som tilmelding af ét U12 pigehold, udviklede sig til en helt særlig oplevelse. Da hele 25 piger ønskede at deltage,
og turneringen ikke længere havde plads til flere pigehold, tog holdet udfordringen op og tilmeldte sig drengerække D.
Her leverede pigerne en imponerende indsats med blot ét nederlag i syv kampe, en puljesejr og en flot bronzemedalje 
For Morten står især spillernes vindermentalitet, sammenholdet og den fantastiske opbakning fra forældrene tilbage som noget helt særligt.
Han glæder sig til mange flere år i BSF som træner, dommer eller begge dele,
samt de fremtidige sociale arrangementer hold og frivillige imellem 
Tusind tak for dit engagement, din tid og den store frivillige indsats, du lægger i BSF.
Frivillige som dig er med til at skabe udvikling, fællesskab og gode oplevelser for vores børn og unge hver eneste uge.
Frivillige som dig er med til at skabe udvikling, fællesskab og gode oplevelser for vores børn og unge hver eneste uge.

