Undren over mange spillerhenvendelser
Skrevet af: Kenneth Nielsen28. juli 2025
Det skal ikke blive for meget ”ananas i egen juice”, men når situationen er det den er, er det på tide at få en åben diskussion omkring tingene. For der er noget skævt i dansk kvindefodbold. På flere områder.
Blandt andet indenfor rekruttering og udvikling af spillere. I BSF sætter vi altid spilleren først, så kommer der en mulighed for at tage et godt skridt videre i ens karriere, så støtter vi altid dette. Vi har ved enkelte lejligheder selv taget initiativ til, at hjælpe spillere videre til større udfordringer andetsteds.
Vi har i vinters og her til sommer fået rigtig mange henvendelser fra andre klubber på vores spillere. Hele 19 henvendelser har vi modtaget i denne periode, hvilket er voldsomt mange. Samtlige henvendelser modtaget er fra øvrige licensklubber i området eller KB/FCK.
Omvendt har vi selv sendt 5 henvendelser i samme periode – to i vinters og tre denne sommer. Blot en af disse på en spiller fra en anden licensklub, dog en spiller som har fået besked på at hun ikke ville være en del af deres elite set-up fremadrettet.
Den mest aktive klub har sendt os hele 7 henvendelser på vores spillere indenfor de seneste 6-8 måneder.
En enkelt af vores årgange har modtaget hele 11 henvendelser udefra i denne periode, men formår alligevel at spille med i toppen hele tiden.
Der er slet ikke samme tilgang til denne rekruttering på drengesiden, hvor der er intern respekt og anerkendelse mellem de øverste licensklubber i vores område. Men på pigesiden er det åbenbart ”det vilde vesten” for nogle klubber. Er det virkelig den bedste måde at gøre det på?
I vinters oplevede vi, at en klub havde dialog med vores spillere uden vores viden. Da klubben så efter længere tid tog fat i os og henvendte sig officielt på disse to spillere, gjorde vi dem opmærksomme på, at vi ikke fandt deres ageren, fulgte reglerne på området. Dagen efter ringede pågældende klub, for at trække henvendelsen på den ene spiller retur, for hende var de pludselig slet ikke interesserede i. Dybt useriøst at drive talentudvikling, scouting og rekruttering på denne måde. Uanset om man har licens eller ej.
Vi har sågar denne sommer oplevet, at der fra en anden licensklub først blev spurgt på en spiller, for at de i selvsamme korrespondance så spurgte interesseret til en anden af vores spillere. Og spurgte hvem af dem vi synes var mest spændende. Ti minutter siden trak de så den første henvendelse retur, og spurgte i stedet på spiller to. Det finder vi ligeledes dybt useriøst af en klub, der ellers har folk ansat på fuldtid til scouting og rekruttering.
Samme klub har endda formået sidste sommer at sortere en spiller fra, som vi så har rykket gevaldigt det forgangne år. Så sent som for seks uger siden mente den pågældende klub fortsat, at de slet ikke kunne bruge denne spiller, for nu at rette officiel henvendelse og tilbyde en plads i truppen til hende. Det tager vi som stor cadeau for vores stærke arbejde, men også for mindre god talentudvikling og øje for spillerudvikling hos den anden højt-rangerede licensklub.
I BSF formår vi at se på spillerne, ikke bare her og nu, men også der potentiale. Ligesom vi ved, at alle rykker sig i forskelligt tempo, så det arbejder vi ud fra hver dag på banen.
Vi er da stolte over, at det kæmpe arbejde vi hver eneste dag lægger i talentudviklingen, bliver noteret af andre klubber. Vi er også glade for, at vi er så dygtige til vores arbejde, at mange af vores spillere vækker interesse hos andre.
Omvendt undrer vi os også over, at en række øvrige licensklubber tilsyneladende ikke helt har samme tilgang til at udvikle egne spillere, men hellere vil ud at hente spillere andre steder fra.
Naturligvis ønsker vi at kunne holde på vores dygtige spillere. Nogle ganske få gange giver det som nævnt tidligere mening at tage videre til en højere hylde. Det er bare sjældent det vi ser ske i disse henvendelser.
Vi har i samme periode fået hele 26 henvendelser fra spillere udefra, der ønsker at komme til BSF og træne og spille. Ikke alle er endt her, men en række er kommet til, og har rykket sig markant siden da. Vi er stolte af at have mindst 2 hold i hver årgang, og i nogle helt op til 4 hold i hver årgang på pigesiden.
Vi er stolte over, at vi hele tiden formår at have nogle nye spillere klar til at steppe op, såfremt andre drager videre. For at citere en kommentar vi modtog ved seneste auditering fra DBU ”Det er dybt imponerende, at i kan være med i toppen og at i gør det så godt hele tiden, når i mister de spillere i gør”.
Det hænger naturligvis sammen med klubbens strategi, der er yderst gennemarbejdet og ses helt ud i det daglige arbejde på træningsbanerne. Der er en fornuftig tilgang og plan til konstant at udvikle på træning, spillere, trænere, hold og klubben som helhed. Der er masser af dygtige og super engagerede trænere, ledere og frivillige, der knokler for at gøre det til meget mere end en fodboldklub.
Derfor kan man da også i sit stille sind undre sig, når vi ved selvsamme auditering også fik følgende kommentar fra DBU, ”jeg har svært ved at se jeres strategi”.
Vi ville jo netop ikke kunne være hvor vi er, uden en stærk strategi. For uden en solid strategi, som alle kendte grundigt til, ville vi jo blot famle i blinde og ikke udvikle de dygtige spillere vi gør. Men måske var logoet og klubnavnet afgørende da det skulle læses og forstås ved DBU-auditeringen.
Måske var der også andre interesser på spil, da indrangeringen blev foretaget til de kommende U16 og U19 Liga og Divisions-rækker. Her valgte man at gå med 8 hold i ligaen og 12 i divisionen. Selv om vi ankede afgørelsen, og sammen med AaB påpegede, at der rent matematisk var størst afstand mellem nummer 11 og 12, i stedet for den linje DBU havde lavet, så blev vi afvist. Der blev altså ikke kigget på det reelle niveau og hvor det ville give bedst matchning, både sportsligt og i forhold til licens.
Derfor er vi fortsat at finde i U16 og U19 Divisionerne i de kommende to år. Det gør, at vi allerede ser ind i alternative måder at rykke de absolut dygtigste spillere i hver årgang. For os handler det fortsat ikke om at skulle ”statuere et eksempel” og vinde en række. Det handler om at rykke spillerne bedst muligt der hvor de nu engang er. Og sker det via andre måder end kun at spille i disse to rækker, så er det den vej vi kigger.
Men så er det måske også nemmere for de nærliggende licensklubber, at kunne gå på spillerjagt hos os, og lokke med liga-muligheder, mens vi holdes lidt tilbage. Uanset hvad, vil vi dog altid have den næste dygtige spiller klar, til at tage skridtet op. Det handler ikke om hvad navnet på klubben er, eller hvordan logoet ser ud, men hvordan man i dagligdagen formår at arbejde med og udvikle de fantastiske piger, som hver dag møder ind glade og træningsparate i BSF.
Hvem vil man spille mod, når man støvsuger for spillere? Træningsmiljøet og udviklingsmiljøet er som minimum på niveau i BSF. Altså indtil man støvsuger markedet, og sørger for at hente 16 DBU-spillere til sin ene årgang. Det er på ingen måde i pigernes interesse eller for deres bedste, ej heller for udvikling og talentudviklingen i dansk kvindefodbold.
Så måske er det tid til, at der i blandt licensklubberne på pigesiden og i DBU kom en ærlig dialog omkring hvordan vi egentlig vil udvikle spillerne i miljøerne. Fremfor at vende ”det blinde øje til” når enkelte klubber er aktive på markedet og konstant ”please” enkelte klubber og deres ageren. Og ellers udelukkende fokusere på fællesfodbold som eneste vej frem. Spanien gør det eksempelvis ganske udmærket i international fodbold må man vel sige – både med landshold og klubhold –, og her spiller pigerne ikke med i drengefodbold. Så der er altså flere veje til ”guldet” i moderne kvindefodbold.