Præsentation af kvindeholdets assistenttræner

Præsentation af kvindeholdets assistenttræner.

14. august 2025

Assistenttræner Lars Sabroe Thomsen kom til klubben i foråret 2025 fra en cheftræner post for Solrød FC 1. Division kvinder, et hold som desværre for dansk kvindefodbold måtte trække sig fra turneringerne.

Det er til gengæld blevet en stor gevinst for BSF at få tilknyttet Lars som, udover at være faglig dygtig, også besidder værdier som person som matcher vores værdier i BSF, derudover har Lars et stort netværk og kendskab til dansk kvindefodbold.

Lars er i fuld gang med at tage UEFA A-licens og medvirker derfor til et stærkt fodbold fagligt miljø sammen med specifiktræner Steen Hansen og cheftræner Uno Apold (præsenteres senere) 

Lars har udover cheftrænerjobbet i Solrød FC erfaring for træning af både herre- og kvindehold samt drenge- og pigehold på forskellige niveauer,så det er erfaren træner vi har fået med omkring holdet og vi er rigtig glade for, at Lars har valgt os.

Der er uddelegeret et stort ansvar til Lars som er ansvarlig for forsvars spillet, men også det hele spil, en rolle han udfylder på bedste vis.

Vi er derfor meget fortrøstningsfulde i forhold til vores mål og udvikling af spillerne som Lars skal være med til at opfylde og bidrage til.

Lars udtaler i forbindelse med jobbet følgende:

Jeg er blevet taget rigtig godt imod i BSF, både af spillerne, trænerteam, staben omkring holdet og af klubben som helhed. Jeg er glad for at være i BSF, og i en klub, der matcher de værdier, som jeg selv lægger stor vægt på. Jeg glæder mig til,  at fortsætte det arbejde vi har igangsat, både i forhold til de enkelte spillere og for holdet som helhed.