Foto: Morten Flamsted
Forløsende mål gav 1-1 på hjemmebane mod KoldingQ
Skrevet af: Nanna Wincentz18. august 2019
Priden blev markeret, da Ballerup-Skovlunde hjemme spillede 1-1 mod KoldingQ og scorede sæsonens andet point.
Kampen startede bedst for KoldingQ, der, med nogle gode afslutninger tæt forbi mål allerede i starten af første halvleg, viste, hvorfor de inden dagens kamp var ubesejrede i sæsonen.
BSF lod sig ikke true af det og spillede sig til flere afslutninger. Og efter en god halv time lykkedes det at få bolden bag KoldingQs målmand, da Simone Rydahl flot kanonerede den i mål.
Målet gav kampen en ekstra tænding, som KoldingQ hurtigt var tæt på at kunne udnytte, da de skød bolden i mål, men målet blev korrekt underkendt for offside.
BSF fik også tilspillet sig flere chancer, men det var alligevel KoldingQ, der sluttede halvlegen bedst af. Kort før pausen sparkede KoldingQs Louise Eriksen i mål til stillingen 1-1.
Gode pres, men ikke flere mål
Anden halvleg blev fløjtet i gang, og BSF fortsatte med samme intensitet, som de et kvarter tidligere havde forladt banen med. Det førte hurtigt til flere gode oplæg, der desværre ikke blev udnyttet optimalt.
Som halvlegen skred frem, fik KoldingQ langsomt overtaget på kampen. BSF holdt stand, og alle større chancer greb Naja Bahrenscheer sikkert.
Spillerne viste lysten til gå efter alle tre point. Et længere pres kort før tid gav desværre ikke den afgørende mulighed til BSF. Kampen endte derfor 1-1.
Det har været målene, der har manglet i de to nederlag, BSF har haft i denne sæson, og derfor er Simone Rydahl tilfreds med sin scoring.
”Det var en forløsning, da den gik ind, og det var rart at kunne gå forrest for holdet og være kampafgørende. Vi har haft fokus på, at vi skulle have et slutprodukt på vores angreb. Det gav pote i dag,” siger hun efter kampen.
Omvendt nager det uafgjorte resultat.
”Set ud fra kampen kan vi nok godt være tilfredse med 1-1, men det er selvfølgelig bittert, at vi ikke kan holde resultatet og få en sejr,” siger Simone Rydahl.
Det uafgjorte resultat bringer BSF på 2 point, men holdet falder ned på ligaens sidsteplads efter VSK Aarhus sejrede i deres kamp.
LGBT+ blev hyldet
Ligesom i resten af rundens kampe i Gjensidige Kvindeliga blev mangfoldigheden hyldet i Gryden, da BSF tog imod KoldingQ. Simone Rydahl bar derfor det regnbuefarvede anførerbind, der viste støtten til LGBT+-miljøet.
”Det er et vigtigt, at vi viser, vi vores støtte til mangfoldigheden og alle seksualiteter. Selvom det er blevet bedre, er det stadig et tabubelagt emne, og det vil vi gerne være med til at nedbryde,” siger Simone Rydahl.
På lørdag d. 24/8-2019 kl. 13.00 spilles der SUPER MATCH mod Brøndby IF i Ballerup Idrætspark, hvilket betyder det store TV setup. Kom og vær med til at gøre det til en stor succes. Porten åbnes fra kl. 14.00.