Farvel og tak for indsatsen
Skrevet af: Gert Sørensen07. juli 2020
Vi modtog desværre, medio juni måned, et ønske fra Bo Hillmann om at stoppe som træner i BSF, hvilket vi skal være de første til at beklage. Bo havde fået et tilbud om at blive U18 DM træner i B93, et tilbud som han ikke kunne sige nej til i forhold til de ambitioner, som han har for sin trænergerning og det har vi fuld respekt for, hvorfor vi ønsker ham alt mulig held og lykke i hans nye job.
Vi vil i den forbindelse benytte lejligheden til at sige stor tak til Bo for hans store arbejde for klubben de seneste sæsoner, først og fremmest som træner for diverse elitehold, men også for det store bidrag som Bo har ydet i forhold til vores Pige Akademi, som Bo var med til at starte op. Derudover har Bo stået for morgentræningen for de elever som har valgt idrætsklassen på Hedegårdsskolen, som vi via Team Ballerup samarbejder med.
Selvom det er med vemod BSF tager afsked med Bo, så er det også en mulighed for at få ny energi og nye perspektiver på det talentudviklingsarbejde der laves og se med andre øjne på de meget dygtige spillere som Bo har arbejdet med de seneste sæsoner. I BSF er vi altid på vej, aldrig i mål.
Der skal også lyd en stor tak til Bo’s bedre halvdel Katrine som har fungeret som holdleder og årgangskoordinator for de årgange hvor Bo har været træner på, Katrine har stået for alt det praktiske arbejde og det har hun gjort på fornemmeste vis.
Vi havde til den kommende sæson valgt at Bo skulle indgå i et cheftræner makkerskab med Brian Trolle på U16 eliteholdet og dermed har vi en cheftræner til holdet, hvilket gør afskeden lidt mindre stressende for os som klub og til at hjælpe Brian Trolles søges en assistenttræner.
Så hvis du har mod på at arbejde med en flok meget talentfulde piger i et rigtig godt miljø, så tøv ikke med at kontakte undertegnede.
Med sportslig hilsen
Gert Sørensen
Sports- og talentansvarlig BSF pige elite.