Gamechanger er skudt i gang BSF
Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup27. september 2024
BSF har været en del #Gamechanger projektet siden foråret, hvor vi stræber efter at skabe et åbent og inkluderende miljø hvor alle føler sig velkomne. I BSF er vi utrolig stolte over at være blevet en del af #Gamechanger og over at kunne bidrage til en positiv forandring i idrætskulturen, så flere kan nyde trygheden og inklusionen i vores fællesskab.
Tidligere på året afholdt vi workshop for vores trænere/ledere hvor Gamechangers projektkonsulent, Adam Støvring Holmegaard, hjalp os med at komme godt i gang med projektet. Efter sommerferien har vi sparket projektet i gang på vores anlæg, hvor du har kunne se de regnbuefarvede bolde og anførerbind på tværs af hold og årgange. Regnbuefarverne pryder også vores stadion “Gryden”, hvor to bandereklamer er med til at ramme banen ind i fine farver med de værdier de symboliserer. Der vil fremover komme flere regnbuefarvede tiltag på vores anlæg, som vi glæder os til at få op.
I vores klub skal der være plads til alle og det skal vi sammen tage ansvar for. Det må aldrig være okay, at der bliver sagt skældsord på banen eller i omklædningsrummet. Det er noget vi skal sige fra over for. Hvis du har oplevelser eller følelser der ikke virker inkluderende som en del af vores klub, så tag gerne kontakt til Kristina på: kkk@bsfodbold.dk
Øverst i artiklen kan du se flere billeder fra #Gamechanger projektet på vores anlæg.