Foto: Iben Bagge
Kvalifikationsligaen indledt med 1-3
Skrevet af: Nanna Wincentz Ludvig11. juni 2020
Det startede godt med en føring ved pausen, da Ballerup-Skovlunde tog imod AaB lørdag, men AaB svarede igen i anden halvleg og straffede et ellers velspillende BSF.
Der var fra start tænding og angrebsivrighed fra begge hold. Farligheden fra AaB ikke skarpere end at Amanda Brunholt i målet sikkert greb udeholdets afslutninger.
I den anden ende lykkedes det BSF at lave gennembrud i det nordjyske forsvar, inden de blev indhentet før afslutning.
De store chancer udeblev i starten af kampen, og det var først halvvejs i første halvleg at første reelle chance til AaB, der dog gik et sikkert stykke forbi mål. Generelt stod der AaB på det meste af boldbesiddelsen, men BSF kom med vilje og fik mere organisering på deres opspil.
Flere AaB-chancer fandt vej mod mål, men det tætteste bolden kom på netmaskerne var sidenettet.
Det blev til enkelte omstillinger fra BSF side, og i 37. minut faldt brikkerne på plads, da Maja Albertsen skød bolden i mål til stillingen 1-0 på assist af Sille Lindqvist..
Hen mod slutningen af første halvleg havde AaB en stribe hjørnespark, men uden mål eller lige-ved.og-næsten-chancer.
To dyre mål
Anden halvleg startede roligere end den første sluttede, men stadig med jysk overtag. Amanda fortsatte sine sikre redninger og greb modstandernes afslutninger igen, selv om de store chancer udeblev af det første kvarter.
Efter en time kunne BSF ikke længere holde AaB fra fadet, da først Stine Naur udlignede til 1-1, og de nordjyske gæster kort efter bragte sig foran 2-1.
Mens BSF fortsat fik bragt bolden over på gæsternes halvdel, så var det alligevel AaB, der havde den største kontrol, og et kvarter før slutfløjt gav det dem endnu et mål. Denne gang var det Pernille Skrydstrup, der lagde den ind bag Amanda Brunholt.
Udeholdets føring gav plads til BSF, der fik mere tid på gæsternes banehalvdel. De store chancer opstod ikke, men det samme gjaldt for AaB, der ikke pressede på. Derfor blev der ikke scoret mere i opgøret, og BSF måtte således forlade Kvalifikationsligaens første runde med et 1-3 nederlag til AaB.
”Vigtigt vi ikke knækkede”
Efter kampen var det den gode første halvleg, som Amanda Brunholt fremhævede.
”Det har været en noget anderledes opstart med alt, hvad der er foregået, men vi følte egentlig, vi var klar til kamp, og jeg synes, vi kommer godt fra start. De har nogle chancer i første halvleg, hvor de måske mangler lidt skarphed, men jeg synes, vi holder dem godt væk. Vi scorer på en fantastisk gennemspillet omstilling, så det var en fed følelse at gå til pause med,” sagde hun efter kampen.
Anden halvleg bød på flere personlige fejl, som kom til at koste.
”De kommer ud med et højt tempo til anden halvleg også. Der er nogle situationer, hvor vi ikke helt får fulgt helt med vores mand og vi kommer til at give for meget plads, og på få minutter scorer de to gange, og det er pisseærgerligt, men vi er uskarpe og det bliver straffet på det her niveau. Det skal vi være bedre til næste gang. De punkterer spændingen med deres tredje mål, men vi knækker ikke sammen, og det synes jeg er vigtigt,” sagde hun.
Næste kamp for BSF er søndag d. 14. juni kl. 14 ude mod HB Køge Kvindeelite.