Opstart med BSF Pige-Akademi
Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup02. september 2024
Så nærmer vi os muligheden for at supplere sin daglige træning, med et fantastisk træningstilbud med BSF Pige-Akademi. Her vil der i efteråret flere gange være mulighed for, at få et træningspas på absolut højeste niveau rent teknisk.
Fra U9 – U14 er velkomne, uanset om man spiller i BSF eller i andre klubber. Det eneste krav er, at man kommer og er træningsparat og er klar til at give den gas og lære nyt. Træningen foregår med fuld fokus, og med godt humør fra trænere & spillere.
BSF Pige-Akademi kører følgende dage:
Fredag 20.september – tema denne dag er driblinger
Fredag 5.oktober – tema denne dag er vendinger
Fredag 1.november – tema denne dag er finter
Fredag 15.november – tema denne dag er 1.touch & pasninger
Fredag 29.november – tema denne dag er afslutninger
Alle fem gange foregår træningen i Top Danmark Hallen.
Træningen er fra 16.45 – 18.00.
Trænerne vil være minimum med UEFA B-licens, ligesom der hver gang vil være assistenter fra BSF’s ældste pige-talenthold, som er klar til at lære fra sig til næste generation talenter.
Vi glæder os til at se mange glade, træningsparate og fodboldivrige piger til disse træningspas.