Træningslejr i Florida for U18 holdet
Skrevet af: Gert Sørensen10. februar 2020
Træningslejr under varmere himmelstrøg skal være med til at gøre U18 holdet klar til sæsonstart hvor holdets helt klare målsætning er at vinde U18 øst rækken igen.
Onsdag den 5 februar var der afrejse var Københavns lufthavn for U18 holdet med destination Orlando i Florida hvor holdet frem til lørdag den 15 februar skal være på træningslejr som optakt til den nye sæson.
Træningslejren giver cheftræner Per Agerholm og spillerne mulighed for at lære hinanden bedre at kende også uden for banen samt giver trænerteamet mulighed for flere træningspas om dagen under varmere forhold end vi pt. har i Danmark og det vil være med til at gavne både holdet og den enkelte spiller.
Der skal også spilles et par træningskampe mod nogle amerikanske hold og der bliver nok også lidt tid til shopping og afslapning, men det primære fokus vil være fodbolden, sådan at holdet står skarpt når turneringen starter om en måneds tid.