Endnu en fantastisk Øens Cup med masser af BSF-hold
Foto: Billedet er lånt fra Øens Cup / Odense Boldklubs fotograf

Endnu en fantastisk Øens Cup med masser af BSF-hold

Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup
13. oktober 2026

⚽️❤️ BSF på tur til Øens Cup – fællesskab og minder for livet! ⚽️❤️

I weekenden drog flere af vores børnehold til Fyn for at deltage i Øens Cup, som blev afholdt på tværs af fire forskellige
byer og fodboldklubber.
For nogle af børnene var det første gang, de skulle afsted til et stævne med overnatning. Og hvad kunne være bedre at starte første overnatningstur med, end masser af fodbold sammen med sine holdkammerater en hel weekend? 🥰

 



Det blev en kæmpe succes for alle vores hold, som fik en fantastisk weekend fyldt med fodbold, grin, fællesskab
og masser af gode oplevelser!

Selvom det danske efterårsvejr bød på både regn og kulde, var det bestemt ikke noget, der kunne slå det gode humør ned. Der blev spillet masser af fodbold, kæmpet på banerne og heppet fra sidelinjen – og heldigvis var der også rigeligt med tid til
hygge og sjov mellem kampene. ⚽️

Det er netop noget af det helt særlige ved ture som disse. Børnene får mulighed for at være sammen på en helt anden måde end til de ugentlige træninger. Der bliver grinet, leget, hygget og delt oplevelser både på og uden for banen. Venskaberne bliver stærkere, sammenholdet vokser, og der bliver skabt minder, som børnene tager med sig længe efter og som gør,
at de glæder sig ekstra meget til næste tur.

  

Og sådan en weekend kommer bestemt ikke af sig selv! 🙌
En kæmpestor tak skal lyde til vores fantastiske frivillige trænere og ledere, som bruger hele deres weekend på at give børnene en fantastisk oplevelse. I sørger for alt det praktiske med overnatning, måltider og kampe, holder styr på børn og udstyr, planlægger aktiviteter mellem kampene og er der med både opmuntring, omsorg og et kram, når der er brug for det. Og så er der selvfølgelig alle de små og store ting, der følger med, når man er afsted med en flok fodboldglade børn!
I skal have et KÆMPE tak for jeres indsats! I er med til at give børnene helt særlige oplevelser og minder for livet! ❤️
Også en stor tak til alle de forældre, bedsteforældre og søskende, som trofast stod på sidelinjen i både regn og kulde og heppede på vores hold. Og ikke mindst tak for al den medbragte kage og de mange snacks – det var vist tiltrængt efter fodboldkampene! 😍



En særlig tak skal også lyde til Nicklas fra REMA 1000 Hedeparken, som havde sørget for masser af müslibarer, bananer, riskiks og juice til vores U11/U12 piger på turen. En skøn opbakning, som gav lidt ekstra energi mellem kampene og var med til at gøre weekenden endnu bedre. Tusind tak for støtten! 🍌🧃❤️


Kort og godt blev det endnu en fantastisk Øens Cup for BSF!
For selvom det selvfølgelig er sjovt at vinde fodboldkampe, var det tydeligt at mærke, at det sociale og kammeratskabet fyldte mindst lige så meget - og faktisk mere til. At opleve børnene hygge sig, bakke hinanden op og nyde at være afsted
sammen var noget helt særligt.

Vi er utrolig glade for, at vi i BSF kan give vores spillere oplevelser som disse. Derfor skal der igen lyde et kæmpestort tak til alle vores fantastiske frivillige trænere, der lægger tid og engagement i at skabe gode oplevelser og minder for vores spillere. ❤️⚽️🙌

📸 Enkelte billeder er lånt fra Øens Cup / Odense Boldklubs fotograf
og andre er fra de respektive årganges Facebook profiler.