Foto: Iben Bagge
Nederlag efterfulgt af sejr
26. oktober 2024
Vi kommer godt fra start da Reus (sponsoreret af FALCHAM AUTO), assisteret af Nis (endnu ikke sponsoreret), efter 10 minutter får banket bolden i mål til 1-0.
Vi presser godt på og efter 32 minutters spil, sender Nis bolden i kassen på et brag af et skud. Pausestillingen var dermed 2-0, hvilket siges at være den farligste føring.
Det var også nær ved at gå galt, da Roskilde får reduceret til 2-1 9 minutter inde i 2. halvleg, men 11 minutter efter deres scoring, får Nis sendt bolden videre til Wael, som får smidt den sikkert ind i netmaskerne til 3-1.
Det skabte lidt ro på igen, men Roskilde pressede utrolig meget på og med kun 10 minutter tilbage, var de igen skarpe og fik endnu engang reduceret - denne gang til 3-2.
Med den seneste reducering fik Roskilde blod på tanden og med 10 minutter plus tillægstid igen, endte det med at blive en meget hård kamp for os for at afholde Roskilde fra at udligne.
Derfor var forløsningen også stor, da dommeren fløjtede kampen af og vi kunne trække os sejrrigt ud af opgøret.
Da der manglede referat fra kampen mod Ølstykke i sidste uge, fik vi heller ikke nævnt at kampens spiller i den kamp blev Andreas Horsebøg (endnu ikke sponsoreret)
Kampens spiller i går blev Nis, som var med i alle målene
Tusinde tak til alle jer, der kom og støttede!