Foto: Daniel Egeberg
Første stævne efter julepausen
Skrevet af: Kasper Moesgaard Christiansen / Daniel Egeberg26. januar 2024
Lørdag d. 20 januar drog BSF Powerchair afsted mod Aalborg, til fjerde stævne i nuværende sæson.
BSF spillede to kampe og viste højt niveau.
Den første kamp, som var mod Århus 1.
Holdene viste masser af gode takter i begge ender i første halvleg, selvom Århus sad mest på spillet, formåede BSF at holde nullet via et solidt forsvars- og målmandsspil.
Anden halvleg startede i højt tempo og begge hold bed fra sig. Århus blev tydeligvis mere og mere frustrerede over, at de ikke kunne omsætte deres boldbesiddelse til mål.
Med 8 minutter tilbage af kampen lykkedes det dog Århus at score og de scorede en gang mere efterfølgende til kampens resultat, 2-0.
BSF’ anden og sidste kamp, var imod Aalborg.
Ligesom i første kamp, var der masser af gode takter fra begge hold.
Men Aalborg var effektive i deres angrebsspil og omsatte det efter 10 minutter til deres første mål. Derfra gik det stærkt og de scorede yderligere to mål i første halvleg.
I anden halvleg blev der skruet op for tempoet, men BSF formåede at forsvare sig godt på trods af at de var på hælene. Aalborg inkasserede tre mål ligesom de gjorde i første halvleg og kampen endte 6-0 til Aalborg.
Sæsonens næste stævne er d. 3 februar på hjemmebane i Ballerup Super Arena.
Kom ud og støt holdet! Hvis man ikke har mulighed for at møde op i arenaen, kan kampene følges på livestream på Spot på sports Facebook www.facebook.com/spstv.dk eller på deres YouTube https://m.youtube.com/@SpotpaaSport
Håber vi ses!