Den store konkurrence...
14. februar 2021
Fodboldspillere savner virkelig den sociale kontakt med holdkammeraterne i denne tid, hvor vi kun mødes til træning på Zoom/Teams eller selvtræner derhjemme. Man kan sige meget ondt om Corona, men den har været god til at vise os andre veje og andre måder at være sammen på ”på afstand”.
U16 pigernes trænerteam fik derfor den ide, at de skulle løse den samme opgave på Zoom og som rigtige konkurrence-piger, skulle der også konkurreres i, hvem der kunne løse den bedst. Nu havde man konkurreret i mavebøjning og løb på landevej i de sidste 2 måneder, så det her skulle være meget anderledes. Noget med en snært af det sociale som de mangler så meget.
Udfordringen blev at alle skulle bage en kage efter den samme opskrift, med de samme ingredienser og det skulle gøres på det samme tidspunkt, mens de var online på Zoom med holdkammeraterne. Så kunne alle se, hvordan de andre løste opgaven og måske stjæle et par finter til sin egen kage.
Slaget stod lørdag d. 13/2 og det kom der 20 vildt flotte kager ud af, som i kan se i galleriet på denne nyhed.
Holdleder Lone Frantzen fik den svære opgave at vælge vinderen og nummer 2 og 3. og de blev som følgende:
Hvis der er andre hold der gerne vil kopiere ideen er vi sikre på at U16 Pige trænerteamet gerne vil dele den.