Dagbog fra Dallas turen 2022
Skrevet af: Spillerne11. april 2022
U16 og U18 pigerne er som tidligere skrevet rejst til Dallas hvor de i næste uge skal deltage i Dallas International Girls Cup (DIGC). Turen varer 12 dage og er en blanding af sport og kultur. De første 5 dage bor alle spillere og ledere på hotel i Farmers Branch, Dallas
Både U16 og U18 pigerne er blevet bedt om på skift at skrive dagbog fra turen og I kan her læse pigernes oplevelse af turen, nogle af pigerne har lavet en VLOG dagbog (Videoblog) i stedet for en skriftlig dagbog.
Onsdag den 6. april 2022
I dag drog vi mod Dallas - en rejse, der bød på lange køer og en masse ventetid.
Vi mødtes meget tidligt, kl. 3.15, i Københavns lufthavn med højt humør og spændte på en fed tur. Vi fik hurtigt travlt med at nå første fly, hvilket udmundede i at flyet mod Paris blev en smule forsinket, så der blev sprintet igennem Paris’ lufthavn for at nå flyet mod Dallas (god træning😁).
Vi ankom til Dallas og blev indlogeret på hotelværelserne, og derefter endte vi alle på restauranten: New York Pizza Pasta & Subs. Efter et dejligt mættende måltid smuttede vi i Wal-Mart og fik handlet lidt lækkert til værelserne🤓.
Nu er vi vist også alle ved at være klar til en god nattesøvn - godnat fra Dallas! 😴☺️
Mvh Værelse 1 - Emma, Lina & Anna (U18)
Dagen startede ud tidligt da vi alle mødtes i Københavns lufthavn lidt over 3. Efter en lang kø til check ind kom vi på flyet mod Paris. En tur der kun varede et par timer og var relativt hurtigt overstået. Så skulle vi af flyet og videre til næste. Den 10 timer lange flyvetur mod Dallas. Mange af os brugte tiden på at se en film eller måske endda flere på skærmene, eller tage en god lur.
Da vi ankom til Dallas var energien i bund. Vi var sultne og efterhånden meget trætte. Så blev vi kørt hjem til hotellet hvor vi hurtigt kunne læsse vores ting af for så at køre videre ud og få en lækker pizza til aftensmad. Nu er vi tilbage på hotellet, og har lige haft et kort møde. Alt i alt en lang dag med mange køer, dog er rejsen gået lige som den skulle. Vi håber på en hyggelig dag i morgen hvor vi selvfølgelig skal spille en masse fodbold.
-Valeria, Fie, Nora , Viktoria. (U16)
Torsdag den 7. april
I dag har været en en hyggelig og lang dag. Vi har oplevet mange ting. Dagen startede ud med morgenmad på hotellet, og så videre til første træning. Vi var dog godt nok lidt smadrede efter den lange tur i går. Efter en god træning, var det hjem og i bad, efterfulgt af en mega hyggelig tur til Allen Premium Outlets.
Der blev shoppet amok, og grinet en del. Vi sluttede dagen af med at spise på restaurant, On the Border, hvilket i vores mening var super lækkert. Alt i alt en fantastisk god dag, og vi glæder os sygt meget til endnu en dag i morgen.
Godnat fra værelse 512: Nat, Filippa, Sigrid og Waser (U16)
Fredag den 8. april
Her dagbog for dag 3
Vi startede dagen ud med træning i solskinvejr, da vi vendte tilbage til hotellet stod den på badning, tanning og frokost.
Til eftermiddag var vi på John F. Kennedy museum og i fitten💪🏼 Aftenen sluttede af med mad på Steak House og en tur i Target🚖
Hilsen værelse 3 - Cat, Bondo, Clara og Agnethe (U18)
Lørdag den 9. april
Dagbog for dag 4⚽️🏊🏻♂️☀️🛍
Vi startede dagen godt ud med en intern træningskamp. Derefter var der afslapning ved poolen, hvor der blev solet og badet. Efter frokost tog vi ud til Grapevine Mills Mall, hvor der blev shoppet. Vi spiste aftensmad på Chipotle, og efterfølgende så vi FC Dallas mod Colorado Rapids.
Hilsen
Værelse 4 - Selin, Rosa, Amalie & Emilie (U18)
Dag 4 i Dallas
Dagen startede kl. 07:00, hvor vi mødte op til en fabelagtig morgenmad. Herefter drog vi mod banerne, hvor vi spillede en intern træningskamp mod u18, som dsv endte i et 4-0 nederlag. Så gik turen mod hotellet, og vi fik slappet af ved poolen og slikket noget sol. Kl. 14:30 ankom vi til grapevine mills, hvor der blev brugt nogle penge.
Derefter tog vi på Chipotle og fik os et lækkert måltid, inden turen gik videre til Toyota stadion, hvor vi så FC Dallas mod Colorado hvilket endte ud i en fortjent 3-1 sejr til FC Dallas. Vi forlod det fyldte stadion, og tog hjem til hotellet, hvor vi nu er klar til en god nat søvn, og en skøn dag i morgen.
- Cecilie, Liv, Maja og Müller (U16)
Søndag den 10. april
Dag 5
Dagen startede ud med morgenmad og en smule kaos, da vores styrkelokale var blevet "stjålet" af Hjørring😒
Efter det nød vi solen ved poolen og fik en god og varieret omgang frokost🍕🍕 Så gik turen til en U17 kamp mellem Flamenco og LA FC,
hvor vi fik lavet en god og gennemarbejdet analyse af kampen. Så fik vi en lækker omgang aftensmad efterfulgt af en lækker styrketræning💪🏽
Dagen sluttede af med et langt spillermøde.
GODNAT!!😴
Værelse 5 (U18) 🥱
I dag har været den sidste hele dag sammen på hotellet. Vi startede morgenen ud kl. 07:15, hvor vi var nede at spise morgenmad. I dag trænede vi ikke, men vi havde spiller-møde. Derefter havde vi lidt tid til afslapning og lektier. Mange af os fik set kampen mellem Liverpool vs City, som endte 2:2. Vi fik frokost ved poolen, og derefter tog vi ud for at se u17 drenge spille. Formålet med kampen var, at vi skulle analysere begge holds spillestil. Kampen endte i straffespark.
Efter kampen var færdig, tog vi ud for at spise på en stir-fry restaurant, som de fleste af os havde stor glæde med. Efter maden var der en lille diskussion, om vi skulle tage i Target eller ej, som endte med at vi tog hjem. Vi havde styrketræning om aften, og lige efter skulle vi til enndu et spillermøde. Der skulle en eller to enkelte fra grupperne op og præsentere vores kampopgave. Nu ligger vi på værelserne og skal til at gå i seng. Godnat her fra
- Bastlund, Freja, Kaia og Ramskov (U16)
Mandagen er dagen hvor pigerne skal ud til værtsfamilierne, pigerne skal bo 2 og 2 hos amerikanske familier, familier som også har piger der deltager i turneringen, og der skal de bo resten af turen, mandagen byder dog først på træning og efterfølgende rundvisning på en af verdens største indendørs sportsanlæg AT&T Stadium, hjemmebane for det amerikanske NFL hold Dallas Cowboys (Amerikansk Fodbold) spiller deres kampe.