Maj måneds ungtræner profil 2026
Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup09. juni 2026
MÅNEDENS UNGTRÆNERPROFIL - AUGUST PETERSEN ![]()
Hos BSF er vi utrolig stolte af vores mange engagerede ungtrænere, og i maj måned er det August Petersen, som vi gerne vil fremhæve.
August er 14 år og træner hver onsdag vores U6 Drenge, hvor han med stort engagement og masser af energi er med til at skabe glæde, udvikling og gode oplevelser for børnene. Selvom han kun har været ungtræner i ét år, har han allerede gjort et stort indtryk på både børn, forældre og resten af trænerteamet ![]()
At blive maj måneds ungtrænerprofil er et særligt BSF-øjeblik for ham. Især fordi anerkendelsen bygger på noget af det, han holder allermest af: at følge børnenes udvikling, se deres selvtillid vokse og opleve holdet blive stærkere sammen uge for uge.
Sebastian, som er cheftræner på U6 har også kun rosende ord til overs for August:
“Vi er rigtig glade for at have August som en del af trænerteamet. Han møder altid børnene med godt humør og masser af energi, og man kan tydeligt mærke, at børnene er glade for ham. Han gør en stor forskel på holdet og bidrager både med engagement og gode værdier til træningen.”
Tusind tak for den kæmpe indsats, du lægger i BSF August. Du er et fantastisk forbillede for de yngste spillere og et bevis på, hvor meget vores ungtrænere betyder for både dem og klubben ![]()
Giv August en highfive, hvis I møder ham i BSF, og tag endelig de gode historier om vores ungtrænere med til jeres egne hold – måske går der allerede nogle fremtidige rollemodeller rundt iblandt jer, som kunne få lyst til at prøve kræfter med trænerrollen ![]()

