Cheftræner til kommende U12 (Årgang 2013) til Ballerup-Skovlunde Fodbold (BSF)
Skrevet af: Simon Knudstrup24. juni 2024
Om stillingen:
Vi søger en kommende cheftræner til årgang 2013, der er klar til at blive en del af vores dedikerede trænerteam.
Drømmer du om at være en del af et større fællesskab og at bidrage til en fælles målsætning? Så er nu din chance. BSF er i en virkelig spændende periode. Vi har 1 stjerne i DBUs licenssystem hvilket betyder at vi om et år har adgang til liga 2 for årgang 2013.
Vi arbejder dagligt for at gøre vores klub endnu bedre. Det handler ikke bare om at vinde kampe. Det handler om at gøre en forskel i dansk fodbold på en måde, vi ikke har prøvet før, og om at udvikle og danne fodboldspillere og mennesker.
BSF er mere end bare fodbold. Vi er en familie og et tæt fællesskab med en stærk passion for sporten. Har du lyst til at være med på denne rejse? Vi vil gerne have dig med på holdet.
Dine primære opgaver:
- Gennemføre minimum 2-3 ugentlige træningspas og deltage i kampe.
- Gennemføre spillerudviklingssamtaler.
- Deltage i og planlægge forældremøder i samarbejde med vores børneudviklingstræner
- Deltage i segmentmøder og supervision med klubbens børneudviklingstrænere
Vi søger trænere, der kan:
- Har DBU B licens, eller ønsker at tilegne sig den hurtigst muligt – evt. har C-licens
- Være konstruktiv og empatisk.
- Fremstå som en rollemodel for spillere.
- Gerne har uddannelsen ”Talent ID1” eller højere
- Arbejde efter DBU’s børnesyn
Vi tilbyder:
- En tøjpakke.
- Personlig og faglig udvikling.
- Mulighed for videreuddannelse.
- Løn/Godtgørelse efter kvalifikationer
- Tæt samarbejde med klubbens børneudviklingstrænere
- Intern Uddannelses program
Ansøgning:
Er du vores næste engagerede fodboldtræner? Send din motiverede ansøgning og fodbold CV hurtigst muligt til børneansvarlig Simon Knudstrup på sk@bsfodbold.dk Ansøgninger vil blive behandlet løbende, så længe stillingsopslaget er tilgængeligt.
Ved spørgsmål eller behov for yderligere information om stillingen, kontakt venligst vores børne ansvarlige, Simon Knudstrup på telefon 4142 1875