En fantastisk talentweekend i Horsens for vores U13 talent piger
Skrevet af: Kristina Kragh Kanstrup24. august 2026
Fredag den 14. august drog vi afsted med 14 fantastiske piger til Stensballe Talentstævne, hvor vi skulle møde nogle af de allerbedste U13-pigehold i Danmark.
Vi havde base i børnehaven Solsikken, hvor pigerne sov – og selvom det måske ikke var et 5 stjernet hotel, så blev det en kæmpe del af oplevelsen.
Pigerne hyggede sig, grinede og var virkelig gode til at være sammen.
Vi spillede i alt 6 kampe á 2 x 20 minutter:
FC Midtjylland – taber 0-1
Fortuna Hjørring – 0-0
AGF – 1-1
Esbjerg – vinder 2-1
Dalum – taber 0-1
Viborg – 0-0, men vinder på straffespark
Vi spillede både på kunstgræs og på en meget tør og vanskelig græsbane, så pigerne fik virkelig prøvet kræfter med forskellige forhold.
Efter en hård weekend endte vi på en flot 11. plads ud af 16 hold – blandt nogle af de bedste U13 pigehold i hele Danmark.
Stævnet blev vundet af FCK U13 Talent, hvilket siger lidt om niveauet på de hold, vi var oppe imod.
Det vigtigste var sammenholdet
Selvom pigerne selvfølgelig gerne ville vinde alle kampene, så var det ikke resultaterne, der var det vigtigste denne weekend.
Det var sammenholdet, fællesskabet og oplevelsen sammen, der virkelig gjorde indtryk.
Pigerne hyggede sig utrolig meget sammen, og det var fantastisk at se, hvordan de støttede hinanden både på og udenfor banen. Vi fik også noget rigtig fin mad undervejs, og selv efter mange timers fodbold var der stadig masser af energi til hygge og grin.
Da vi søndag satte kursen hjemad, var der ingen tvivl om, at pigerne var godt trætte efter en hård og intens weekend. Men de kunne også tage hjem med en masse erfaringer, gode minder og ikke mindst et endnu stærkere sammenhold.
En stor tak
En kæmpe tak til alle de forældre, der tog med til Horsens og støttede op omkring holdet og pigerne hele weekenden.
Jeres opbakning betyder utrolig meget – både for pigerne og for os som trænerteam.
Alt i alt en fantastisk weekend, et rigtig flot resultat og ikke mindst nogle fantastiske piger, der virkelig viser, hvad fællesskab kan.
Vi er stolte af jer piger!

