Nyt fra Kvindesenior 1
23. juli 2021
Så starter den nye sæson snart og kvindeseniorholdet har nu trænet i en uge med mange nye ansigter på træningsbanen. Velkommen til alle de nye og selvfølgelig også til de unge spillere, som er rykket op fra sidste sæsons U18 hold.
Træningskampe
I opstarten er der selvfølgelig også træningskampe og her er et overblik over disse:
24/7 spilles der kamp mod Herlufsholm på udebane. Kampen spilles kl. 13.00.
29/7 spilles der kamp mod HB Køge Reserver på udebane. Kampen spilles kl. 19.15.
7/8 spilles der kamp mod FC Damsø på hjemmebane. Kampen spilles kl. 13.00.
Pokalkamp
BSF har trukket Frederiksberg Boldklub (FB) i første runde af pokalturneringen og kampen skal spilles på udebane d. 11/8 kl. 18.30. FB er et hold vi har haft meget godt styr på den seneste tid, men i pokalkampe kan alt ske. FB rykkede i den forgangne sæson ned i Kvindeserie Øst.
Turnering
BSFs bedste kvinder skal i den kommende sæson spille i 2. Division Øst og skal forsøge at slutte som nummer 1 for at komme med i slutspillet om oprykning til den landsdækkende 1. Division. Det er i hvert fald det langsigtede mål med denne sæson.
Første kamp i turneringen er mod en af de andre bejlere til en topplacering, nemlig Østerbro IF. Dem spiller vi imod på hjemmebanen ”Gryden” i Ballerup Idrætspark lørdag d. 14/8 kl. 11.00.
Skulle der stadig være spillere derude, der gerne vil prøve sig af i et kvindeelite miljø, så skal man være velkomne til at kontakte Sportschef Thomas Maale eller Cheftræner Torben Frost Clausen. Der kontakt info kan findes HER.
Holdet træner stadig 4 gange om ugen og har tilknyttet diverse specifiktrænere og behandlerteam.