Ny cheftræner til Kvindeholdet
10. december 2020
Efter at vi for 3 måneder siden ansatte Anja Heiner-Møller til vores 1. division kvinder, har holdet været igennem en positiv udvikling. Desværre for BSF har Anja valgt at takke ja til et fuldtidsjob hos FC Nordsjælland for deres U18 hold. Vi ønsker Anja alt muligt held og lykke med det nye job og tak for det gode arbejde i BSF.
På den baggrund har den sportslige ledelse været i gang med at undersøge markedet for kvalificerede trænere og vi er så heldige at vi nu kan præsentere en kompetent afløser til kvindeholdet.
BSF har fra 01.01.2021 ansat ny cheftræner til kvindeholdet i BSF. Der er tale om den 54- årige Flemming ”Køge” Petersen. ”Køge” har en lang række trænerjobs både på herresiden og kvindesiden på træner CV’et, så det er en rutineret herre vi byder velkommen til trænerjobbet.
Flemming ”Køge” Petersen udtaler:
På sin vis, er jeg tilbage hvor det hele startede.
I begyndelsen af år 2000, valgte jeg at træne kvinder i det daværende Skovlunde IF. Det kulminerede med bronzemedaljer som cheftræner og dermed også startskuddet til en, indtil videre, fantastisk rejse i fodboldverdenen.
Efterfølgende er det blevet til et enkelt år som U18 pige træner i Brøndby IF og herefter, som en del af Brøndby IF's kvinder fra 2011 til 2014, hvor man vandt både mesterskaber og pokaltitler. Og samtidig deltog Champions League.
Ind imellem, har der været plads til ungdomsarbejde og Danmarksserie fodbold i BSF.
Jeg er tilbage i Cheftræner rolle hos BSF's Kvinder, hvor vi skal cementere og videreudvikle et allerede godt begyndt udviklingsarbejde.
Med en opdragelse i det tidligere Ballerup IF, masser af timer i BSF regi og erfaring fra dansk kvindefodbold, var valget af BSF's kvinder et naturligt et af slagsen, da muligheden opstod.
Man har igennem årene finpudset sin personlighed og forsøgt at udvikle sig. Jeg er en yderst engageret person, som forventer det bedste fra alle omkring mig. Det er dog altid med en inkluderende indgangsvinkel og en holistisk tilgang.
Loyalitet og hårdt arbejde, er nogle af de dyder, som jeg sætter stor pris på.
Jeg glæder mig til at arbejde sammen med både 'gamle' og 'nye' bekendtskaber.