Succesfuld samlende spilaften i samarbejde med Brøndby Masterclass Samarbejdet
Skrevet af: Niels Dyreborg Nielsen15. marts 2024
Fridrætten var fyldt til bristepunktet med talentfulde drenge og piger i alderen U7 til U14 efter stærkt koordineringsarbejde af årgangstrænere, trænere og holdledere.
Humøret var højt, og børnene så frem til at vise deres skills i EA sports FC 24 (tidligere FIFA) i klubmesterskaberne for BSF. Mange havde brugt talrige timer på at træne sig op til dysten mod deres venner og veninder i BSF.
Tre unge folk fra Brøndby medbragte PlayStation skærme, Goodie bags og lækre præmier til de fire bedste makkerpar – to fra U7-U10 og to fra U11-U15. Startfløjtet lød, og alle makkerpar var klinet til skærmen for at opnå succes på den digitale grønsvær. Lydniveauet emmede af jubelråb over fede tricks, spektakulære mål og formidable spilkombinationer, som giver stof til hverdagens kampe.
Hvert makkerpar spillede tre nervepirrende gruppekampe, hvorefter de 1’erne og de bedste 2’er i hver gruppe inden for hver aldersgruppe gik til semifinalen. Inden vi tog hul på semifinalen, havde John Froman – BSF Café sørget for lækre kyllinge/pastasalater, som blev skyllet ned med dejligt saftevand, hvilket gav fornyet energi til de afgørende knald eller fald kampe.
Overraskende var to hold fuldstændig lige om at gå videre som bedste 2’er. Derfor skulle der en golden gold kamp til, hvor det hold, som først scorer et mål, vinder. Kampen stod mellem et drenge og pige makkerpar, som hhv. valgte Brøndby og Real Madrid. Kampen bølgede frem og tilbage med gode afslutninger i begge ender, men til sidst måtte pigeparret kapitulerede efter en stærk indsats.
Vinderne for U7-U10 blev Ludvig og Selim fra U9 mens for U11-U15 blev det Marcus og Muttalip fra U14, der således skal repræsentere BSF på fornemmeste vis og dyste mod andre samarbejdsklubber på Brøndby Stadion søndag den 17. marts 2024l
Vi krydser fingre for, at vinderne får en mindeværdig og fantastisk dag i Brøndby på søndag. Al mulig held og lykke. Gør BSF stolt!
Jeg vil gerne takke børn, forældre og trænere/holdledere m.fl. for et yderst velafholdt arrangement og ikke mindst Karina Hillmann, Kristina Kragh Kanstrup og John Froman for proaktive og sublime indsatser.
Jeg ser som eventkoordinator i BSF frem til flere inkluderende, styrkende og tværgående arrangementer i BSF.
Hvis I har feedback, forslag til fremtidige arrangementer eller lignende skriv da gerne til mig.
Niels Dyreborg Nielsen
Eventkoordinator i BSF
nn@bsfodbold.