Præsentation af ledelsen til det nye herresenior udvalg
06. juli 2022
Pr. 5. juli 2022 har vi valgt at etablere en ledelse til det nye herresenior udvalg. To af medlemmerne er kendte ansigter i afdelingen og vi har derudover fået tilgang af et endnu et meget velkendt ansigt - ikke kun i herreseniorafdelingen, men i klubben - da Flemming Køge har valgt at tiltræde som sportschef. Vi er meget optimistiske omkring det nye setup og har allerede mange gode idéer i støbeskeen.
Ledelsen i HS udvalget vil bestå af:
Koordinator & Økonomi: Iben Bagge
Administrator: Michael Falcham
Sportschef: Flemming Køge
Som altid er der mange opgaver der skal løftes. Opgaverne er af forskellig natur og kræver forskellige kompetencer. Derfor vil der også blive prioriteret benhårdt, således at vi ikke laver alt til 50% men til gengæld det rigtige til 100%.
Kommunikation og gennemsigtighed vil være vores udgangspunkt i alle de ting vi laver.
Vi ser frem til en spændende sæson!
- Michael, Køge og Iben