Vinsmagning - en rundtur i Spanien
JAMAS Wine har sit udspring i tanken om, at finde og anbefale de bedste spanske vinoplevelser til netværk, venner og bekendte. Med andre ord; vi ser vores job bestå i, at lave det hårde eksplorative arbejde og kun lade det bedste slippe gennem nåleøjet til jer. Vi elsker vin, fordi det for os er et glædeligt samlingspunkt, oplevelser, et studie og en "sport“, som vi bliver bedre og bedre til, jo mere tid vi bruger på den. Derfor er vi også nysgerrige og ydmyge i vores fremgangsmåde, hvilket gør, at vi hele tiden lærer og stræber efter at blive endnu bedre. Vi faldt for år tilbage for Spanien som vindestination og har sidenhen gjort en dyd ud af, at oparbejde et netværk og nogle værdifulde kontakter for at kunne kaste os ud i dette livsprojekt.