BSF Fodbold Fitness til Lyserød Lørdag
Foto: Lene Mæng

BSF Fodbold Fitness til Lyserød Lørdag

Skrevet af: Lene Mæng
14. oktober 2019

Lørdag den 5. oktober var dagen for kampen mod brystkræft. Fodbold Fitness kvinderne fra BSF drog til IF Bytoften for at støtte den gode sag og kæmpe på fodboldbanerne mod andre fodbold fitness-hold. Det blev en forrygende dag både på og udenfor banerne. Det ene hold spillede 2 uafgjorte og 2 tætte kampe, der desværre resulterede i nederlag. For det andet hold blev semifinalen desværre endestationen efter straffesparkskonkurrence, men total godkendt præstation at holde nullet i ordinær spilletid i samtlige kampe. Mellem kampene havde vores værter sørget for hoppeborg og fodbolddart til børnene, salg af mad og drikke samt salg af lodder i tombolaen - så der kunne blive samlet mange penge ind til den gode sag. 
Lyserød Lørdag var den perfekte afslutning på en fantastisk efterårssæson for BSF Fodbold Fitness. I løbet af 2 måneder er der kommet 6 nye medlemmer, og der er stadig plads til flere. Fra uge 43 foregår træningen i Hedegårdshallen onsdage fra 19-20.30. Så hvis du er frisk på at få pulsen i vejret til en træning der kombinerer fodbold og fitness samt at få rørt lattermusklerne, skal du tage at komme forbi. 


Lene Mæng