Foto: Iben Bagge
Flot overskud fra BSF's åbne golfmesterskaber 2021
Skrevet af: Iben Bagge25. september 2021
Fredag den 24. september 2021 var der tidligt gang i den i Smørum Golfklub, da dette års "BSFs åbne golfmesterskaber" blev afholdt. 76 tilmeldte spillere var mødt ind kl. 07:00, med tee off kl. 08:00, på en blæsende dag til 4-5 timers golf.
BSFs åbne golfmesterskaber blev første gang afholdt i 2010, og med en pause i 2020 var det derfor 11. gang det blev afholdt.
Jeg var blevet inviteret ud for at modtage dette års overskud og var så heldig også at overvære præmieoverrækkelsen. Arrangementet må siges at være flot støttet af rigtig mange sponsorer, så der var næsten præmier til alle de tilmeldte.
På vegne af BSFs ungdomsafdeling vil jeg gerne takke alle de sponsorer, der bakker op om BSFs åbne golfmesterskaber, da I er medvirkende til, at arrangementet giver så flot et overskud. Søren Erik Nielsen, som er en af arrangørerne, kunne i år overrække kr. 12.000,-, som går til ungdommen i BSF. Han oplyste samtidigt, at der ganske vist havde været 76 tilmeldte, men at der kunne have været flere. De havde været nødt til at lukke af for tilmeldinger.
Stort tak skal også lyde til jer, der står bag dette arrangement. Vi i BSF er utrolig glade for det store arbejde i gør, som giver penge til vores ungdomsafdeling.
Stort tillykke skal lyde til vinderne af dette års golfmesterskaber!
Se billeder fra præmieoverrækkelsen i galleriet