BSF Store Bededags Cup 2023 blev en kæmpe succes
Foto: Foto: Iben Bagge

BSF Store Bededags Cup 2023 blev en kæmpe succes

09. maj 2023

BSF Store Bededags Cup 2023 blev en kæmpe succes

I hele Store Bededags weekenden, den 5-6-7. maj, afholdte BSF vores stævne Store Bededags Cup. Det blev det hidtil største og mest succesfulde stævne vi har holdt, med 250 deltagende hold og op imod 15.000 mennesker i Ballerup Idrætspark.

Stævneudvalget havde forberedt sig i adskillige måneder. Parkeringsvagter, indkøb til kiosk, bemanding af boder, materialer, dommere, stævnekontor, resultat-indberettere – og meget meget andet.

Heldigvis forløb det ikke bare godt, men faktisk over al forventning. Vores børneårgange stillede op med masser af personer der gerne ville hjælpe, samt donerede til boderne. Det vil vi gerne sige et stort tak til alle vores børneårgange for.

Politiet kom forbi 2 af dagene, og også her høstede vi stor ros for arrangementet og organiseringen af det. Selv den trafikale logistik gik godt. Godt nok var der kø fra motorvejen om fredagen og ned mod BSF, men det er svært at undgå med så mange mennesker der ankommer samtidig – og vores parkeringszoner lykkedes vi med at få sat i brug som planlagt.

Fra de deltagende hold har vi høstet meget ros, som vi vil sende videre til stævneudvalget og til de frivillige – over 100 af slagsen! – der har hjulpet til hen over weekenden. Der er selvfølgelig også kommet input til hvordan det kan gøres endnu bedre. Det er vi rigtig glade for og tager til os, så vi næste gang kan skrue endnu mere op for kvaliteten. 😊

Tusinde tak for et fantastisk BSF Store Bededags Cup 2023.

Læs også artikel i Ballerup Bladet her: https://www.sn.dk/ballerup-kommune/fodbold-og-sjov-i-sol-og-blaest/